Så mange danskere vil bruge feriepenge på elektronik
Mange danskere får ekstra penge mellem hænderne, og nogle af dem skal bruges på elektronik
Du er måske en af de danskere, der snart får ekstra penge ind på kontoen. Tidligere på året besluttede et politisk flertal at gøre det muligt at få udbetalt nogle af de indefrosne feriepenge, for at give det coronaprægede privatforbrug en saltvandsindsprøjtning.
En rundspørge foretaget af Voxmeter viser, at 18 % af danskerne vil bruge nogle af pengene på at købe elektronik.
- Alt du skal vide om Disney+
- Her er de bedste smartphones
- Playstation 5 er en stor konsol
Ældre vil ikke have elektronik
Derimod har danskere på 65 år og derover ikke tænkt sig at bruge de ekstra penge på nye tv, mobiltelefoner og anden elektronik. Alle på overførselsindkomst får 1.000 kr. som en del af den politiske aftale, men pengene ser altså ikke ud til at ryge i kasseapparaterne hos elektronikforhandlere.
Det ærgrer en forbrugerøkonom.
“Det er ærlig talt lidt trist, at ældre hellere vil bruge penge på fornøjelser og ferie end på elektronik, for i den gruppe har mange mobiltelefoner af ældre dato, som eksempelvis er for gamle til at kunne have blandt andet smittestop-app på deres telefon,” siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea, til TechRadar.
Selvom danske ældre er blandt de mest digitale i hele EU, står ny elektronik ikke højt på deres prioriteringsliste, forklarer Ann Lehmann Erichsen.
“Jeg ved fra andre målinger, jeg selv står bag, at ældre er dem, der er mest indstillede på eksempelvis at reparere deres gamle hårde hvidevare frem for at købe nye. Og det er nok også sådan, de har det med deres pc og telefon. De er nok også noget tilbageholdende med at skifte deres telefon ud med en ny, for de kan finde ud af den gamle, men en ny er ’svær’ at komme i gang med. De skifter ikke elektronik ud, før det ’dør’. At der kommer en ny model, følger de slet ikke med i. Gennemsnitsalderen på deres elektronik er noget højere end i resten af befolkningen,” siger hun.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Det anslås, at der samlet set kommer omkring 60 milliarder kroner, før skat, til udbetaling. Du kan bestille dine feriepengene via borger.dk indtil 1. december 2020.
Jeg synes elektronik og teknologi er fascinerende fordi det er under konstant udvikling og altid bliver bedre. I min fritid driver jeg en lille webshop og så har jeg skrevet e-bogen bliv journalist.