Rygte: Google Chromecast 2020 får en fjernbetjening
Computergenererede billeder af ny Chromecast er dukket op i firmware
Allerede sidste år gik der rygter om en ny Google Chromecast-enhed med fjernbetjening og indbygget Android TV. Nu er der dukket nye billeder op, som ser ud til at understøtte disse rygter.
Billederne stammer fra XDA og den af XDA anerkendte udvikler deadman96385, som har opdaget en såkaldt ”out-of-box experience” video til en enhed med kodenavnet Sabrina, i et tidlig firmware til Chromecast.
Ud fra billeder at dømme, har Googles nye streaming dongle fået en aflang form, men beholder ellers samme designelementer fra tidligere generationer – herunder isæt det indprentede G i midten af enheden og de matte farver.
Billeder af enheden viser den i tre farver – hvid, sort og fersken – ligesom vi også på et af billederne kan se den ventede Android TV-fjernbetjening med et rundt navigationshjul.
Google Chromecast 4? Chromecast Ultra 2?
Hverken XDA eller XDA-udvikleren kunne give flere detaljer eller specifikationer på platformen ud fra koden, men mediet fandt dog ud af, at den vil være udstyret med en Amlogic SoC, som understøtter Dolby Vision. Medtager vi, at den originale Google Chromecast Ultra understøtter 4K HDR10 streaming, giver det mening, hvis Google denne gang opgradere til Dolbys kraftigere format.
Designet på fjernbetjeningen giver os ligeledes nogle hentydninger omkring enheden, såsom at den vil være HDMI-CEC-kompatibel, hvilket betyder, at du vil kunne styre volumen på receiver eller TV. Der er desuden blevet plads til en Google Assistant-knap, som indikerer, at den får en indbygget mikrofon.
Desværre kan man også udlede fra filens metadata, hvor denne information stammer fra, at videoen blev kreeret d. 10. oktober 2019, hvilket gør den minimum otte måneder gammel. På denne tid kan Google have ændret designet og XDA gjorde det klart, at dette næppe er den endelige hardware, som vi efter forventningen kommer til at se senere på året. Som med alle lækager skal vi derfor tage det med et gran salt.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Chromecast 4 mulig pris og lanceringsdato
Skønt det er alt for tidligt at spekulere, har Google været temmelig konsistente hvad angår lanceringsdatoer og priser på deres Chromecast-produkter. De er stort set alle lanceret i efteråret (september – november) og koster et stykke under 1.000 kroner.
Rygter peger på, at enheden vil komme til at koste 80 dollars (ca. 532 kroner), så den dermed kan konkurrere med Roku Streaming Stick Plus og Amazon Fire TV Stick 4K, som ganske vist ikke forhandles herhjemme.
Vi aner ikke hvornår vi får dem fysisk at se. Googles IO-event blev tidligere på året aflyst, og firmaet er endnu ikke sagt noget om sit årlige hardware event i september, hvor de annoncerer de nyeste Pixel-enheder. Når det er sagt, kan vores nye medievirkelighed med online events også betyde, at et event afsløres få dage før de finder sted, så alt kan nå at ske endnu. Vi holder jer naturligvis opdaterede.
- Mangler du en god streamer? Her er de bedste streaming-enheder i 2020
Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.