Razer Phone er næsten et år gammel og en ny model skulle ifølge Razers globale vicepræsident, Chen Xiaoping, være på vej.
MyDrivers melder, at Xiaoping holdt et foredrag på Chinajoy 2018 (en digital messe i Shanghai), hvor han afslørede, at Razer Phone 2 kan blive lanceret i Kina inden årets udgang.
Chen tilføjede, at telefonen vil bruge den nyeste Qualcomm-prosessor, som formentlig betyder en Snapdragon 845 (findes f.eks. i Sony Xperia XZ 2 og HTC U12 Plus). Hvis telefonen ikke er blevet lanceret inden for et par måneder, er det sandsynligt, at den kan have en Snapdragon 855, som vi har hørt mange rygter om.
(Obs. Nogle links kan være skrevet på engelsk).
Specs gode nok til gaming
Der blev ikke givet andre oplysninger eller specifikationer om Razer Phone 2, men man kan forvente, at det er en telefon, der vil placere sig i toppen, og at den bliver lavet til gaming. Sandsynligvis med mindst 8 GB RAM og en 120 Hz QHD-skærm, som vi så det i den første Razer Phone.
Hvad angår den præcise lanceringsdato er vores bedste bud omkring november, da den første version blev lanceret i november 2017. Et rygte peger dog i retning af en lancering i september, måske på IFA 2018, der løber af stablen i starten af måneden.
Chen nævnte udelukkende en kinesisk lancering, så det er altså også muligt, at resten af verden slet ikke får adgang til telefonen på nuværende tidspunkt – eller måske slet ikke. Vi forventer dog, at telefonen bliver lanceret globalt i det mindste til en vis grad.
- Asus ROG-telefonen - en konkurrerende gamingmobil
Via PhoneArena