NZXT annoncerer H1 – elegant Mini-ITX-kabinet til hjemmebyggeren
Byg din egen mini-PC – der ligner en Xbox Series X
Man kunne godt mistænke det amerikanske firma NZXT for at have skævet til Microsoft og deres kommende Xbox Series X, når man ser H1 for første gang. Det lille sorte tårn, minder umiskendeligt meget om den kommende konsol, og selvom vi endnu ikke ved så meget om hvad der kommer til at sidde inde i konsollen, har man her muligheden for at bygge en maskine der ligner den, og meget vel er endnu hurtigere – hvis man altså propper noget ordentligt inden i kassen.
- De bedste strømforsyninger til din PC i 2020
- De bedste kølere til din PC i 2020
- De bedste PC-kabinetter i 2020
Stadig plads til kraftig indmad
Trods de beskedne mål (187mm x 387.7mm x 187.6mm) er der nemlig i H1 stadig plads til de fleste fuldstørrelseskomponenter, herunder en normal processor og grafikkort. Du behøver derfor ikke gå på kompromis med regnekraften, blot fordi kabinettet er småt. NZXT er nok bedst kendt for sine kabinetter og AIO-køleløsninger. Denne erfaring trækker de naturligvis også på her og H1 er mere og andet end blot en tom skal.
Integreret strøm og køling
Som en lækker detalje er H1 fra fabrikken udstyret med en indbygget strømforsyning på 650w og en 140mm AIO-vandkøler. Du skal derfor i realiteten ”kun” investere i et mini ITX-bundkort, en processor, nogle ram-klodser, et grafikkort og en SSD-harddisk.
OK, det er måske ikke et spørgsmål om småting, og den lille maskine kan hurtigt ende med at blive rigtig dyr fornøjelse, men det er alligevel smart, at strøm og køling er tænkt ind fra starten – især da disse komponenter fylder en del. Som en ekstra bonus får du også et såkaldt and Gen 3 PCIe riser card med, så du kan montere dit grafikkort lodret i stedet for vandret.
Lækker byggekvalitet
Med H1 har NZXT satset på at produceret et højtydende kabinet, og derfor ikke ønsket at gå på kompromis nogen steder. Dette ses i både byggekvalitet og materialer, SGCC stål og hærdet glas, ligesom der er truffet nogle smarte designvalg undervejs. Eksempelvis trækkes kabler ud igennem bunden af kabinettet, så det overordnede look fremstår så rent og enkelt som muligt. Takket være et dobbeltkammer kan CPU, GPU og PSU trække frisk luft ind og slippe af med den varme, uden at det påvirker de øvrige komponenter.
NZXT H1 fås i farverne hvid og sort og har en vejledende pris på 349.99 dollars.
Her i Danmark koster H1 2.599 kroner.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Det lyder måske umiddelbart af meget, men husk, at du også får strømforsyning og køler med i prisen.
Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.