Startmenuen i Windows 10 er et af de mest polariserende i styresystemets historie – og har historisk set, været et følsomt emne. Nu vil Microsoft så gerne høre hvad folk tænker, hvilket måske kan tyde på et kommende redesign.
Som Bleeping Computerkan fortælle, har Microsoft i preview-udgaver af Windows 10 implementeret en pop-up boks, der spørger testere: ”Hvor tilfreds er du med startmenuen?”
- Hvordan installerer du Windows 10 May 2019 Update
- Problemer med Windows 10 May 2019 Update: sådan udbedrer du dem
- Sådan tilpasser du startmenuen i Windows 10
Du kan svare ved at give en karakter fra ét til fem, hvor én ikke er tilfreds nok og fem er meget tilfreds. Mere interessant er det dog, at der under boksen bliver bedt om feedback til hvordan Microsoft kan forbedre startmenuen.
Kom gerne med feedback
Det at bede om feedback har fundet sted siden Nadella overtog ledelsen af firmaet, hvor Microsoft gerne vil ses som et firma der lytter, særligt efter Windows 8 (hvor det netop så ud til, at Microsoft på daværende tidspunkt var ret ligeglade med hvad kunderne ønskede af deres styresystem).
Microsoft har tidligere bedt brugerne forholde sig til deres taskbar samt andre elementer i Windows 10.
Det er derfor slet ikke utænkteligt, at Microsoft planlægger yderligere arbejde på startmenuen i nærmeste fremtid – måske en større overhaling – hvilket kan forklare hvorfor de ønsker kommentarer fra testere såvel som egne medarbejdere.
Den seneste May 2019 opdatering tilføjede en række justeringer til startmenuen, som blev mere strømlinet og mindre rodet, samt tilføjede muligheden for at fjerne præinstallerede apps. Under overfladen er der desuden strammet op, så menuen nu skulle fungere mere gnidningsfrit og stabilt end tidligere.
- Dette er de bedste laptops i 2019