Logitech G CLOUD lanceret

Logitech G CLOUD
Logitech G CLOUD (Foto: Peter Hoffmann)

Logitech G CLOUD blev præsenteret til et event, som Logitech afholdt 20. -21. september 2022 sit første gaming/streaming event - Logi Play - i Berlin. Eventen er skabt for at fejre gaming og streaming. Her leverede firmaet et overraskelse i form af en ny, håndhold enhed til cloud gaming  -  Logitech G Cloud. Enheden er udstyret med en 7 tommers fuld HD skærm i 16:9-format med en opdateringshastighed på 60 Hz og vejer 463 gram. Den har en batterilevetid på 12 timer. Logitech G Cloud kommer med X Box Game Pass, så brugere kan spille en lang række spil på enheden. Den er også kompatibel med Steam Link, Ubisoft og en lang række andre cloud gaming platforme. 

Logitech G CLOUD pris og tilgængelighed

Prisen bliver 349 dollars, hvilket svarer ret præcist til prisen på en Nintendo Switch OLED. G Cloud har en IPS-skærm, som ikke helt kan hamle op med OLED, men til gengæld er G Cloud-skærmen Full HD i modsætning til Nintendos 720p-skærm. Kigger man på et billede af de to håndholdte konsoller side om side, er der da også flere ligheder end forskelle at få øje på. G Cloud skiller sig ud ved at have et mere ergonomisk greb, så du lettere kan spille hele dagen.

Den udkommer i USA den 17. oktober 2022, mens resten af verden må vente lidt længere. Logitech har endnu ikke afsløret præcise datoer for lanceringen i Europa. 

Logitech G CLOUD

Logitech G CLOUD kan også bruges til YouTube, og du kan installere Netflix og andre streaming-tjenester via Google Play. (Image credit: Peter Hoffmann)

Logitech G CLOUD Gaming Handheld er udviklet i samarbejde med Tencent Games og understøtter cloud streaming fra Xbox Game Pass Ultimate og NVIDIA GeForce NOW. Spillere kan også streame lokale spil fra en Xbox-konsol med den Xbox-appen, deres Steam-spil via SteamLink eller downloade remote play-apps, video streaming og meget mere via Google Play Store.

"Xbox Cloud Gaming blev udviklet for at give spillere over hele verden adgang til Xbox spil, når de vil, på den enhed, de vælger," siger Catherine Gluckstein, vicepræsident for Xbox Cloud Gaming hos Microsoft. "Hos Xbox har vi været på denne rejse for at bringe glæden og fællesskabet ved spil ud til flere mennesker, og vi er glade for at se Logitech G lancere en cloud-gaming-enhed, der vil glæde spillerne med Xbox-spil på flere steder."

Nvidia GeForce giver også adgang til en masse spil: "NVIDIA GeForce NOW er en åben cloud-gaming-tjeneste, der streamer over 1.400 PC spil, herunder over 100, der er free-to-play," siger Phil Eisler, vicepræsident og general manager for GeForce NOW cloud gaming hos NVIDIA. "Det er dejligt at se Logitech G optimerer oplevelsen, så gamere kan nyde deres foretrukne PC-spil på en utrolig ny måde."

Logitech G CLOUD har wi-fi, men ikke 4G, så det er altså kun muligt at spille der, hvor du har wi-fi-adgang. Det vil nok være en streg i regningen for mange, der gerne vil kunne game på farten, uanset hvor de er. Men hvis du leder efter en casual gamer til hjemmet, sommerhus eller ferier på hoteller med wi-fi kan det være den perfekte gamer med adgang til et ufatteligt stort udvalg af spil og apps. 

 gør det muligt for gamere at spille hvor som helst med Wi-Fi. Nøglefunktioner omfatter:  Precision Gaming Controls - Ydelse og feedback rivaliserer med de bedste controllere med haptik, gyroskop og programerbare knapper. Bæredygtighed - Alle Logitech G-produkter er certificeret CO2-neutrale, hvilket betyder at produktets kulstofpåvirkning er blevet reduceret til nul på grund af Logitechs investering i kulstofudligning og -fjernelsesprojekter. 

Logitech G CLOUD og Nintendo Switch OLED vist side om side

Nintendo Switch OLED (øverst) og Logitech G CLOUD (Image credit: Peter Hoffmann)
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.