Lækket video af Samsung Galaxy Fold viser folden bedre

Image Credit: Samsung

Samsung Galaxy Fold er endnu ikke tilgængelig, men nogen har fået fat i et eksemplar og optaget en video, som afslører, at der er en tydelig fold at se, hvor enheden klappes sammen.

Videoen blev lagt online af YouTube-brugeren phoneoftime og kan ses herunder. Folden som løbe ned over midten af skærmen er synlig, når enheden er klappet ud. Det er ikke klart, om denne enhed, som er låst til AT&T – er en endelig version eller en slags prototype. Er der tale om det sidste, er det muligt, at den synlige fold er glattet ud i kommende versioner.

Det er uvist hvor meget denne enhed har været i brug. Samsung har allerede indrømmet, at skærmen på et tidspunkt vil begynde at danne en synlig fold, men har samtidig nævnt, at det nødvendige antal sammenklapninger, før dette sker, er omkring 200.000. En kilde hos Bloomberg udtaler, at der kun skal omkring 10.000 sammenklapninger til.

Der er derfor stadig stor uvished omkring denne fold, ligesom det rejser spørgsmålet, om den overhovedet betyder noget?

Det er klart bekymrende, især når vi tager enhedens pris i betragtning. Vi forventer at den kommer til at koste 15.000 eller mere. Men det kan også være noget, som du vælger at se bort fra, på samme måde som kamera-hak og huller. Kun tiden vil vise, om det er tilfældet.

Ser vi bort fra folden, er det ikke meget i denne video, som vi ikke har set før. Men du kan dog se, at Galaxy Fold bliver temmelig tyk, når den foldes sammen, selvom selve styringen virker let og gnidningsfri, uanset hvilket skærm du bruger.

Samsung Galaxy Fold kommer i de amerikanske butikker d. 26. april. I Europa må vi vente til d. 3. maj. Det bliver interessant at se, hvor generende og tydelig folden er, når det kommer til stykket.

Via Engadget

James Rogerson

James is a freelance phones, tablets and wearables writer and sub-editor at TechRadar. He has a love for everything ‘smart’, from watches to lights, and can often be found arguing with AI assistants or drowning in the latest apps. James also contributes to 3G.co.uk, 4G.co.uk and 5G.co.uk and has written for T3, Digital Camera World, Clarity Media and others, with work on the web, in print and on TV.