Intel har en overflod af ubrugte cpu’er på lager

Intel Comet Lake
(Foto: Intel)

Den amerikanske chip-kæmpe vil tage utraditionelle metoder i brug, for at udrydde sit voksende lager af ubrugte cpu’er.

Ifølge teknologi-mediet Digitimes, vil Intel nemlig presse prisen op på sine processorer, for at få aftager til at købe stort ind til den nuværende pris.

”I gør bedst I at købe vores CPU’er, mens I kan til den nuværende pris, for det er sidste chance,” skulle det ifølge Computerworld have lydt i en besked til Intels kunder.

Mens Intel lægger pres på sine kunder, skulle der ifølge mediet være udsigt til stigende priser på både processorer og wifi-komponenter til efteråret.

Samtidig noterer hardware-mediet Wccftech, at Intels aggressive strategi vil betyde et svindende salg for Intel, hvis komponenter bliver opkøbt i stor grad i den nære fremtid.

Digitimes estimerer dog, at markedet for bærbare pc’er står til at vokse markant med 14,3 procent i det kommende kvartal, efter at forsyningsvanskeligheder og corona-relaterede nedlukninger, har dæmpet markedet i de sidste to kvartaler. Det skriver Computerworld.

For Intel ligger samtidig et behov for at presse prisen op for at inkassere de prisstigninger, som den generelle inflationstendens påvirker virksomheden med.

En tendens som også vil ramme markedet for pc-byggere og pc-forhandlere samt producenter af bærbare enheder, lyder det.

Efteråret 2022 står til at blive begivenhedsrigt i processor-markedet, da både Intel og AMD står til at præsentere nye højt-ydende processorer i form af henholdsvis Raptor Lake og Ryzen 7000 processor-familierne. Det skriver Computerworld.

TOPICS
Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.