Huawei-chef hævder at firmaets mobile styresystem er hurtigere end iOS og Android

Image Credit: TechRadar (Foto: TechRadar)

Huawei-chefen Ren Zhengfei har udtalt, at firmaets egenproducerede mobile styresystem vil blive hurtigere end både iOS og Android… men at det kan få problemer, når det kommer til apps.

Zhengfei kom med påstanden under et interview med det franske magasin Le Point, og Huawei-chefen er stadig optimistisk med hensyn til firmaets chance for at overleve på markedet, uanset hvad udfaldet af handelskrigen med USA bliver. 

Det er ingen hemmelighed, at Huawei arbejder på sit eget styresystem, som de kan proppe in sine smartphones, hvis USA holder fast i bandlysningen af Huawei og dermed forhindrer den Kinesiske virksomhed adgang til Googles livsnødvendige tjenester såsom Play Store, sikkerhedsopdateringer og udvalg af Google Apps

Men selvom Huaweis HongMeng OS (også kendt som Ark OS) kan være hurtigere end rivalerne, indrømmer Zhengfei, at de kan komme til at få problemer hvad angår apps.

Der mangler apps

Udviklingen af en app-butik stor nok til at konkurrere med Apples App Store og Googles Play Store er ikke nogen let opgave. Mange firmaer har allerede måttet give fortabt i forsøget på at matche mængden af apps og store navne som kendes fra de to kendte app-butikker.

Over de senere par år har vi set hvordan Windows Phone og BlackBerry OS har forsøgt og fejlet at imødekomme brugernes hungren efter apps, på samme måde som Apple og Google kan levere, ligesom også mindre operativsystemer igennem årene har kæmpet med at matche de større spillere.

Huawei er den næststørste mobilproducent i verden (kun overgået af Samsung), hvilket betyder, at de har en tilpas stor brugerbase, som kan være attraktiv for udviklerne. Men at skulle overtale dem til at lave en version af deres apps kun til deres nye styresystem, kan alligevel vise sig at være for stor en udfordring, især da det endnu ikke vides hvordan de vil kunne tjene penge på denne.

Vi har endnu ikke set en liveversion af operativsystemet, så vi ved endnu ikke hvordan det fungerer eller hvordan det vil se ud – og der er en sandsynlighed for, at Huawei kan blive afhængig af dette styresystem til sine telefoner.

Huaweis President of Consumer Business Group for Western Europe, Walter Ji, fortalte TechRadar, at der på nuværende tidspunkt ”ikke er nogen konkret tidsplan for lancering af en enhed”, som vil benytte deres egen software.

Det betyder ikke, at styresystemet ikke bliver en realitet, da Zhengfei sagde, at softwaren eftersigende vil kunne benyttes på tværs af flere platforme, såsom tablets, computer routere og datacentre, så det kan få et liv udover på telefoner.

Via Sina and GSMArena

TOPICS
John McCann
Global Managing Editor

John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.