Google blacklister adskillige fotostjælende Android-apps fra Play Store
Er allerede blevet downloadet mere end 4 millioner gange
Imens Apple har rimelig god kontrol over sin App Store, har Google historisk set været lidt mere lempelige med hensyn til hvad de lukker ind i deres egen app-butik. Til trods for at tech-giganten har gjort meget for at rydde op i sin Play Store, trænger der stadig brodne kar igennem.
En rapport fra cybersikkerhedsfirmaet Trend Micro udpeger 29 foto og selfie-relaterede apps, som har opført sig ondsindet overfor brugere, der har installeret dem. De nævnte apps har eksemelvis prøvet at lokke penge ud af brugerne ved at vise reklamer, når brugerne ville låse deres telefoner op eller stjålet brugernes billeder og uploadet dem til eksterne servere. Hvad værre er, er at størstedelen af disse apps er downloadet tusindvis af gange, hvoraf tre af dem er installeret over en million gange hver.
Trend Micro hævder, at et stort antal af disse downlaod er foregået i Asien, mere specifikt Indien, hvor fotorelaterede apps er yderst populære.
Tarvelige taktikker
Nogle af disse apps har brugt tricks til at gemme deres app-ikon, for herved at gøre det sværere at slette dem igen, og når en af de førnævnte pop-op-reklamer vises, er det svært at se hvilken app de stammer fra.
Størstedelen af reklamer, der fylder hele skærmen, bruger pop-up snyde taktikker, som påstår, at brugeren har vundet noget (typisk en iPhone), eller reklamer for pornografiske tjenester. Klikker brugeren på et link, fører det til et såkaldt ”phishing scam”, hvor brugeren skal indtaste sine personlige oplysninger, for at kunne ”få sin præmie”.
Blandt de 29 apps som Trend Micro har afsløret, tilbyder en anden at smukkeficere en brugers selfies, men når brugeren uploader et billede til en ekstern server, får de i stedet en falsk anmodning om at opdatere, hvilket igen fører til et site, som stjæler brugerens oplysninger.
Den ondsindede aktør har nu frit slag til at bruge de uploadede billeder til ondsindede formål, såsom falske profilbilleder på sociale medier.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Efter at være blevet gjort opmærksom på de problematiske apps, har Google fjernet dem fra sin Play Store. Det er dog altid en god idé at tjekke anmeldelserne inden du installerer en ny app, for at se om andre har oplevet mistænkelig adfærd.
Herunder er listen med de påvirkede apps, som er udpeget af Trend Micro sorteret efter mest til minds downloadet.
- Pro Camera Beauty
- Cartoon Art Photo
- Emoji Camera
- Artistic effect Filter
- Art Editor
- Beauty Camera
- Selfie Camera Pro
- Horizon Beauty Camera
- Super Camera
- Art Effects for Photo
- Awesome Cartoon Art
- Art filter Photo
- Art Filter Photo Effects
- Cartoon Effect
- Art Effect
- Photo Editor
- Wallpapers HD
- Magic Art Filter Photo Editor
- Fill Art Photo Editor
- ArtFlipPhotoEditing
- Art Filter
- Cartoon Art Photo Filter
- Art Filter Photo Editor
- Pixture
- Art Effect
- Photo Art Effect
- Cartoon Photo Filter
Det giver næsten sig selv, men hvis du har nogen af de ovenstående apps på din telefon, gør du klogt i at slette dem med det samme.