Fortnite får DX12-understøttelse – er ray tracing det næste?

(Foto: Epic Games)

Fortnite vil snart modtage en patch, så spillet understøtter DirectX 12. Dette skulle i nogle scenarier give et ordentligt boost til ydelsen og kunne samtidig betyde, at ray tracing er næste skridt.

Epic Games annoncerede DX12-understøttelsen med patch v11.20, som nok er lige på trapperne, eftersom AMD allerede har nævnt DX12-understøttelse til Fortnite i sine netop lancerede drivere (v19.11.3) til Radeon grafikkort.

Diskussioner på nettet peger på, at opdateringen kan lande I denne uge – måske allerede i dag – men i hvert fald snart. På nuværende tidspunkt understøtter Fortnite kun DX11. Under DX12 vil nogle PC-spillere opleve en forbedret ydelse. Som Epic påpeger: ”Ved at benytte DX12, vil PC-spillere med kraftige grafikkort opleve en højere og mere stabil frame rate. Dette skyldes, at DX12 har en bedre udnyttelse af processoren og tillader fordeling af renderingen over flere kerner.”

Med andre ord vil spillet være mindre krævende i forhold til processoren, hvilket vil gavne de personer, som allerede oplever denne som en flaskehals under Fortnite. Har du en ældre og knap så kraftig CPU, som kæmper for at følge med, vil spillet køre bedre, hvis du har et nyere og kraftigt grafikkort. Alle moderne grafikkort understøtter DX12. I Nvidias tilfælde gælder dette GeForce 900-serien og fremad. 

Du er desuden nødt til at benytte Windows 10 (selvom Microsoft arbejder på at få DX12-understøttelse ind i Windows 7) – til trods for at dette styresystem nærmer sig enden af sin levetid.

Et håb om ray tracing?

Epic påpeger samtidig: “Vi planlægger at tilføre flere funktioner til Fortnite, som er gjort mulige via DX12.”

Dette kan betyde, at skydespillet får mere grafisk lir, til de som er interessede i den slags – og kan desuden øge sandsynligheden for, at Fortnite får ray tracing (via Microsofts DXR, som er en del af DX12). HvisMinecraft kan, kan vi vel også… 

De fortsætter således: ”Ved at give spillerne adgang til DX12 før disse funktioner er tilføjet, får vi værdifuld information til udviklerne og får hjælp til at slippe af med eventuelle fejl (bugs).”

Med andre ord ønsker Epic at teste DX12-uligheden af – og vil forhåbentlig få rettet eventuelle fejl – før man introducerer flere avancerede grafiske effekter. 

Du kan derfor risikere at opleve problemer, hvis du slår DX12-funktionen til med det samme, når den nye patch lander. Forhåbentlig løses eventuelle fejl hurtigt og mange bør opleve en forbedret ydelse afhængig af deres hardware.

Via Wccftech

Darren is a freelancer writing news and features for TechRadar (and occasionally T3) across a broad range of computing topics including CPUs, GPUs, various other hardware, VPNs, antivirus and more. He has written about tech for the best part of three decades, and writes books in his spare time (his debut novel - 'I Know What You Did Last Supper' - was published by Hachette UK in 2013).