Findes der ægte “gratis” VPN-tjenester?
Se dig omkring og hold øjnene åbne
For de indviede er en VPN blevet et vigtigt værktøj til at beskytte dit privatliv, og giver dig et bedre sikkerhedsnet, når du bruger offentlige Wi-Fi-netværk, beskytter dig imod hacking og omgår georestriktioner, når du tilgår indhold.
Der findes mange både gratis og betalte VPN-tjenester. De betalte tilbyder flere abonnementstyper, hvor du enten kan betale hver måned, én gang om året eller måske endda kun en enkelt gang, og derefter have adgang resten af dit liv. De fleste brugere er bedre tjent med en betalt VPN, som kan beskytte deres enheder, har servere i alle større lande, ubegrænset data, høj hastighed og fast politik om ikke at logge data, samt en serviceafdeling, hvis du skulle få brug for hjælp.
Overvej desuden, at du ofte kan få dette til en ganske rimelig pris – nogle af de bedste VPN-tjenester starter ved 3 dollars om måneden – hvilket er ganske rimeligt sammenlignet med hvad du ellers betaler for din internetforbindelse.
- Fem ting du bør være opmærksom på før du downloader
- Tre trin: sådan er du ”altid på” med en VPN
- Om fem år vil alle have en VPN
Gratis, med ulemper
Er pengene små, eksempelvis fordi du er studerende, eller hare du bare ikke det store behov, er der også flere gratis VPN-løsninger at vælge imellem. Vær dog opmærksom på, at du ofte må gå op kompromis med flere ting, hvis du vil finde en ordentlig én, så hold øjnene åbne og sammenlign løsningerne for at se præcis hvad du skriver dig op til.
En række af de betalte VPN-løsninger tilbyder også en gratis løsning, ofte kaldet ”freemium”, men med disse er den månedlige datamængde begrænset, ofte kan der kun benyttes en enkelt enhed, der er færre tilgængelige servere, din data nedprioriteres og niveauet af kundeservice er ringere.
Har man ikke for store forventninger, kan disse gratis løsninger dog stadig være gode nok. Især hvis man installerer flere af dem, er det muligt at få nok data og klare sig igennem en hel måned.
Malware – koster ikke ekstra
Brug af mobile enheder er risikabelt, da data sendes over både Wi-Fi og mobilradioer i ikke krypteret tilstand. Dette må brugere være opmærksomme på, da Android VPN-løsninger er meget populære og står for millioner af downloads.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Disse gratis VPN-løsninger er dog også platform for alle typer malware, især på Android platformen, som ikke overvåges i samme grad som iOS App Store. Tidligere i år blev det afsløret, at ud af 150 gratis VPN-apps, som blev kigget efter i sømmene af Top10VPN, kunne kun 27 af disse se sig fri for malware, da de blev scannet med VirusTotal, et anti-malware program.
Af denne årsag, er brugere som søger en gratis VPN bedre tjent med at benytte platforme som Windows eller Mac, hvor der er mindre malware og bedre værktøjer til at fjerne dem igen.
Der er desuden tidligere påvist stabilitetsproblemer og bekymringer i forhold til privatlivet med Opera browserens indbyggede VPN. Tidligere kom denne fra SurfEasy, men nu driver Opera deres VPN selv.
For nyligt reintroduceredes den gratis VPN til Android Opera-browseren (den enkeltstående VPN blev fjernet fra mobil-browseren for et år siden). Vi holder øje med udviklingen, da denne VPN til android giver ubegrænset data til Opera-browseren.
Erstatter reklamerne med… endnu flere reklamer
En primær grund til at bruge en VPN, er at undgå de irriterende trackere, og herved genvinde sin anonymitet online. De såkaldte reklame-trackere er dog en profitabel virksomhed og en gratis VPN skal tjene pengene hjem på anden vis. Derfor er det ganske simpelt for VPN-tjenesten at tracke brugeren og sælge de indsamlede data til tredjepart.
Dette er ikke et hypotetisk scenarie. Hotspot Shield, fra AnchorFree, som er installeret på mere end 10 millioner Android-enheder, har ifølge Tom's Guide: ”aktivt tilføjet JavaScript til hjemmesider og omdirigeret e-commerce traffik til AnchorFrees partnere.”
På samme vis har flere af disse gratis Android VPN-apps være lidt for grådige med at hugge data fra telefonerne og tilgået brugernes konti og tekstbeskeder. Endnu mere bekymrende er det, at nogle af disse VPN-apps end ikke har krypteret brugerens data via en tunnelprotokol; eller sagt med andre ord, har de slet ikke løst en VPNs primære opgave og i stedet blot været til besvær.
Vid hvad du går ind til
Gratis VPN-software er i bogstaveligste forstand som ”det vilde vest”, og bør akkompagneres med forbehold og advarsler – du bør gå til det med en vis portion skepsis, hvis du vil give dig i kast med en gratis løsning.
Det kan derfor på det kraftigste diskuteres, om der overhovedet eksisterer gratis VPN-løsninger, eftersom firmaerne bag skal tjene deres penge på en eller anden måde og du ender derfor i stedet med at betale via dine data, som går helt imod årsagen til overhovedet at bruge en VPN – at sikre anonymitet.
De som ønsker at gå videre med de gratis alternativer, bør tjekke TechRadars liste med de bedste gratis VPN-udbydere. Vi har naturligvis allerede sorteret ud i de værste syndere og kommer med nogle brugbare anbefalinger.
- Tjek også vore liste med de bedste betalte VPN-løsninger i 2019
Jonas P. DeMuro is a freelance reviewer covering wireless networking hardware.