Efter en retssag mod Facebook, har den sociale medie-gigant netop fået offentliggjort 250 sider med interne e-mails af Storbritanniens parlament. Dokumenterne afslører hidtil ukendte detaljer om virksomhedens interne affærer og lader til at bestyrke, hvad mange kritikere betragter som det sociale netværks konkurrencebegrænsende optræden og desuden misbrug af brugerdata samt andre kilder til bekymring.
Det er ikke første gang, at Facebook er ude i problemer på grund af virksomhed af tvivlsom karakter; faktisk er det, siden afsløringerne af Cambridge Analytica-skandalen dukkede op tidligere på året, ved at være en tilbagevendende begivenhed. Men de nylige afslørede mailoplysninger er langt mere afslørende end noget, vi tidligere har hørt.
Retssagen, der afslører disse e-mails er blevet bragt for dagen af Six4Three, en app-udvikler, der hævder, at deres Pikinis-app har været udsat for konkurrencebegrænsende adfærd fra Facebooks side. De mange e-mails blev fremlagt som beviser i sagen i et forsøg på at påvise, at Facebook tidligere har udvist denne slags adfærd.
Vine var offer
På listen af e-mails er der adskillige eksempler på, at eksterne firmaer har tryglet Facebook om ikke at fjerne brugerdata-tilladelser fra deres produkt - det mest kendte offer er Twitter og deres nu nedlagte sociale video-app Vine.
Vine ønskede at bruge Facebooks brugerdata til at foreslå nye venner på deres tjeneste, men efter en af Facebooks topchefer spurgte Mark Zuckerberg, om han kunne lukke ned for denne feature, fik han svaret "Ja, bare gør det".
Kritikere har påpeget, at den slags opførsel muligvis er en overtrædelse af både USA's og den europæiske monopollovgivning, da Facebook på denne måde er i stand til at blokere for konkurrenters forsøg på at trænge ind på deres marked.
Google har også tidligere overtrådt monopol-lovgivningen, hvilket har resulteret i en bøde på 32 milliarder kroner i forbindelse med operativsystemet Android og de apps, Android bruger som standard.
Ønsker vi da ikke, at Facebook skal beskytte vores data?
"Fakta er, at vi aldrig har solgt brugernes data", lyder det i Facebooks svar på de offentliggjorte mails. Det er muligvis korrekt, forstået på den måde, at Facebook ikke direkte har solgt data for penge, men de mange e-mails indikerer, at man har opnået samme resultat blot ved at indføje et par ekstra trin i forløbet.
Den nuværende kontrovers er centreret omkring den selvsamme platformspolitiske ændring i 2014/15, der endte med Cambridge Analytica-skandalen, hvor Facebook forhindrede apps i at anmode om adgang til "vennernes" informationer.
Men ved at lave en godkendt liste over bestemte firmaer og apps i denne ændring af politikken, var firmaet i stand til at beskytte de apps, der bibragte noget til Facebooks platform - såsom Airbnb og Netflix - mens - som det påstås - at andre konkurrerende apps, som blev anset for at være trusler, såsom Vine, blev holdt ude.
Selv om der ikke direkte blev betalt kolde kontanter ved salg af data, så var fratagelse af konkurrenternes adgang til data et lige så godt våben - og lige så indbringende.
Den bekvemme fremgang for WhatsApp
En anden potentiel afsløring fra papirerne har at gøre med Facebooks overtagelse af den nu gigantiske app WhatsApp. Købet blev foretaget i februar 2014 og kostede den sociale medie-gigant 19 milliarder dollars.
Facebook brugte et VPN og analysefirma ved navn Onavo til at overvåge væksten hos WhatsApp. Firmaet bemærkede, at appen var ved at overgå apps som Tumblr og Vine og dermed var på vej til at true Facebooks egen Messenger-tjeneste.
Facebook opkøbte i 2013 Onavo for 100 millioner dollars - et år før man købte WhatsApp. Opkøbet af Onavo fik kritikere til at påpege, at Facebook dermed fik adgang til at overvåge WhatsApp og andre potentielle konkurrenter og på den måde fik mulighed for a holde dem på afstand.
Facebook svarer
Som svar på offentliggørelsen af dokumenterne hævder Facebook, at "det er ikke, hvad det ser ud til", idet man angiver (måske med rette), at dokumenterne målrettet blev "håndplukket" af selskabet bag retssagen og ikke på nøjagtig vis fremstiller begge sider af historien.
Facebooks modsvar går i detaljer og beskriver alle de bekymringer, der hidtil er blevet rejst af de offentliggjorte e-mails - selv om nogle nok vil hævde, at Facebook ikke helt rammer plet med svarene og i nogle tilfælde ryger lidt ud af en tangent, hvor firmaet peger på andre involverede mekanismer.
Vi skal nok forvente, at de kommende dage vil bringe mange flere informationer for dagen fra de kritikere og lovgivere, der lige nu er i fuld gang med at dykke ned i de mange samtaler.
