”Danmarks drenge” også kendt som herrelandsholdet spiller i øjeblikket europamesterskab. Og i mandags var det den afgørende puljekamp mod Rusland. Det endte nærmest også med, at være rekordernes aften.
Det var nemlig en dag, hvor Danmark vandt hele 4-1 over Rusland, hvilket var medvirkende til, at de altså slutter som nummer 2 i gruppen og er videre til 1/8-finalerne. De fik også hjælp af Belgien, der vandt over Finland.
En anden rekord, som blev sat mandag aften, var brugen af mobildata hos Telenor, der er Danmarks næststørste teleselskab. Telenor oplyser i en pressemeddelelse, at der blev brugt 55 procent mere mobildata i netværket end på en normal mandag.
- De bedste gratis VPN-tjenester i 2021
- Telenor lancerer MaxSpeed: Hurtigere internet til færre kroner
- De bedste digitale værktøjer til samarbejde
”Vi kan se på tallene, at interessen for at streame EM-kampene med dansk deltagelse er meget stor. Dataforbruget eksploderer især, når det er DR, der viser kampene, fordi hele befolkningen har adgang til deres tjeneste. Og mandag aften blev trafikken yderligere øget af, at flere også samtidig kiggede med på Belgiens kamp mod Finland, der blev spillet sideløbende med Danmarks kamp,” siger Jesper Mølbak, netværksekspert i Telenor.
Danskernes mobildataforbrug er støt stigende generelt. Men den øgede trafik i mobilnetværket under EM-kampene viser også, at flere og flere vælger at streame kampene fremfor at se det på traditionelt flow-TV.
”Det betyder også, at mobildatarekorden måske allerede kan stå for fald lørdag aften, når Danmark møder Wales i ottendedelsfinalen,” siger Jesper Mølbak.