Julie Agnete Vang (Skruk, De forbandede år II, Når støvet har lagt sig) spiller blandt andre sammen med Mads Ousdal (Wistings), som er hovedrolleindehaver i ‘R.I.P. Henry,’ en ny norsk Viaplay Original, der har forventet premiere i 2023.
'R.I.P. Henry' handler om kirurgen Henry Johnsens (Mads Ousdal) liv i naturskønne Odda i Norge.
Henry Johnsen er en arrogant mand, der ser sig selv som bedre end de andre på det lille hospital. Da Henry opdager, at han har en uhelbredelig hjernesvulst og kun et år tilbage at leve, nægter han at acceptere dødsdommen. Han starter en desperat kamp for at finde en kur, samtidig med at han er fast besluttet på at holde sygdommen skjult for alle omkring ham.
Samtidig med at Henry skal forholde sig til sin egen dødsdom, står han over for et valg: Skal han fortsætte med at møde verden med vrede og arrogance, eller skal han åbne sig og komme sine egne følelser til livs? Følelser han har lukket helt inde, efter hans højt elskede kone døde.
'R.I.P. Henry' kommer til at bestå af otte afsnit og forventes at få premiere på Viaplay i 2023.