Dansk app-løsning: Din madboks er blevet intelligent
Nu kan du få en notifikation, når det er på tide at få spist madresterne i køleskabet
Selv om vi danskere er blevet bedre til at undgå madspild i de seneste år, gemmer vores køleskabe og frysere stadig på mange madvarer, der før eller siden havner i skraldespanden. Ikke færre end 47 procent af os smider madrester ud, viser en analyse, som bevægelsen Stop Spild Af Mad og firmaet Plast Team har fået foretaget.
Derfor er non profit-organisationen og det danske plastfirma gået sammen om at udvikle en 'intelligent' madopbevaringsboks med en tilhørende app, der skal hjælpe med at gøre et indhug i madspildet i de danske køkkener.
Løsningen består af madopbevaringsboksen Airtight QR, der er udstyret med en QR-kode, samt den nye app BoxPointer.
QR-koden på boksens låg scannes på din smartphone, når du putter madvarer i boksen, hvorefter app'en holder styr på dine madrester og husker dig på at få dem spist, før de bliver for gamle.
Tanken bag er altså i al sin enkelhed, at løsningen skal gøre det lettere at undgå madspild rundt om i de danske husholdninger – til gavn for den enkelte forbrugers pengepung og ikke mindst klimaet.
Boksen Airtight QR fås i forskellige størrelser og kommer til salg i Bilka fra uge 24 (priserne er ikke oplyst), mens app'en BoxPointer kan downloades gratis hos App Store og Google Play.
- Hader du at støvsuge? Så tjek vores guide til de bedste robotstøvsugere i 2019
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.