Bowers & Wilkins har præsenteret en ny soundbar Panorama 3 – en “alt-i-én-løsning”, der efter sigende, – på trods af den kompakte størrelse, skulle tilbyde unik, rumfyldende lyd uden brug af subwoofer.
Den nye soundbar er baseret på den velrenommerede arv fra sine to forgængere af samme navn. Ligesom dem er Panorama 3 designet specifikt til at levere lyd fra et slankt kabinet uden behov for en ekstern subwoofer. Det skriver recordere.dk
Højttaleren har en ganske lav profil på kun 65 mm i højden, der burde gøre den ret nem at installere og bruge i dagligdagen.
På trods af de slanke proportioner har Panorama 3 stadig 13 individuelle højttalere, inklusive dobbelte subwoofere, der giver en dyb og udvidet bas og dertil en kraftig forstærker på hele 400 W.
Panorama 3 er også den første soundbar fra Bowers & Wilkins, der har support for Dolby Atmos.
Den lave profil gør den nem at placere på et møbel foran TV’et, uden at blokere undersiden af skærmen. Der findes også et beslag til vægmontering.
Panorama 3 inkluderer både AirPlay 2 og aptX Adaptive Bluetooth, så både iOS- og Android-brugere nemt kan streame deres yndlingsmusik fra deres mobile enheder. Spotify-fans kan udnytte Spotify Connect.
Flere andre tjenester er understøttet via “Bowers & Wilkins Music App”, som skulle give lyttere adgang til en række streamingtjenester, herunder Deezer, Last.fm, Qobuz, Soundcloud, TIDAL og TuneIn.
Stephanie Willems, der er brand manager for B&W, fortæller i pressemeddelelsen:
”Vi er glade for at kunne lancere den nye Panorama 3, som er vores første Dolby Atmos-soundbar. Panorama 3 kombinerer den høje ydeevne og historiske arv fra Bowers & Wilkins- produkter med det bedste inden for slankt design og strømlinet brugervenlighed. Jeg er sikker på, at vores fans vil elske den klasseledende kombination af rumfyldende lyd og omfattende funktioner”.
Det rapporterer recordere.dk