Astralis skal forsvare titlen i London
Også det danske hold North er med i ECS Finals Season 7 i London
Der bør være ro på, når Astralis i næste uge drager til London for at forsvare deres titel fra sidste gang i CS:GO. Lodtrækningen til de to gruppespil er netop offentliggjort, og Astralis, der stadigvæk er nummer 1 på den officielle verdensrangliste, skal torsdag den 6. juni op imod listens nummer 19 Furia.
Her er Astralis naturligvis favoritter, men udover de brasilianske modstandere fra Furia, så er Astralis havnet i gruppe A sammen med svenske NIP, der er nummer 8 på listen, samt det amerikansk dominerede hold NRG, som indtager tiendepladsen på ranglisten.
Alt tyder da også på, at Astralis er i godt humør op til de kommende kampe. Forleden lød tweetet fra det danske hold sådan her: "We're still in the #1 spot on the world rankings! The competition is closing in, and we have something extra to fight for in London for the #ECS7 Finals."
Her kan du følge danskerne
ECS Finals, der afvikles på SSE Arena i London, er delt op i to hold med hver fire deltagere. Hold A er nævnt ovenfor, og hold B består af compLexity, MIBR, North og Vitality.
Og i vores begejstring over vinderne fra Astralis, skal vi bestemt ikke glemme det andet danske hold i turneringen, North, der består af aizy, Kjaerbye, JUgi, gade og valde. Holdet ligger for tiden på en 13. plads på verdensranglisten, og de har alt at kæmpe for.
ECS Season 7 Finals afvikles fra torsdag den 6. juni til søndag. 9. juni 2019, og finalerne er naturligvis de to sidste dage. Her mødes de to bedste hold fra begge grupper til en single-eliminations runde, hvor man kæmper bedst af tre i kampen om den samlede præmiesum på 500.000 dollar.
Du kan følge slagets gang på DR3, som lægger ud med at sende direkte fra London på torsdag den 6. juni kl. 15.00.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.