Apples MacBook Pro 2019 kan blive på 16 tommer og få et helt nyt design
Dertil får 13-tommer-modellen måske mulighed for op til 32GB RAM
Hvis du håbede på større ændringer i dette års MacBook Pro-serie, får du måske dit ønske opfyldt – bogstaveligt talt – idet de seneste rygter omkring Apples bærbare til de professionelle peger på en større model på 16 tommer samt et helt nyt design.
Denne information stammer fra den kendte analytiker og tipper Ming-Chi Kuo, hvis seneste noter peger på, at Apple arbejder på en støærre MacBook Pro, som skal udgives i 2019, og blive på 16 til 16.5 tommer.
Den nuværende udgave af MacBook Pro leveres i 13 og 15 tommer, så hvis rygtet er sandt, vil det betyde, at Apple opruster med en tomme i den større model (den nuværende model på 15 tommer har en skærm på 15.4 tommer).
- MacBook Air 2018 har problemer med sit tastatur
- Hvordan gik det egentlig Apple sidste år?
- Her er hvad vi gerne vil se i den nye MacBook Pro 2019
Den anden spændende nyhed er, at Kuo mener, at Apple forbereder et ”helt nyt” design til MacBook Pro, så kombineret med den nye formfaktor, kan vi teoretisk set forvente os nogle større forandringer på den kommende bærbare.
En del af denne overhaling kan relatere til smallere kanter, som samtidig sikrer, at maskinen overordnet set ikke bliver for stor, hvis de vitterligt arbejder på en maskine med en skærm på 16.5-tommer. Dette vil desuden hjælpe med at give MacBook Pro er mere premium look, som vi allerede har set på de konkurrerende high-end-bærbare såsom Dell XPS 13.
Som altid er der tale om spekulation på nuværende tidspunkt, men Kuo har tidligere vist sig at ramme plet – eller i hvert fald tæt på – med nogle af sine tidligere forudsigelser.
MacBook hukommelse
Desværre er informationen meget sparsom, og der er ingen yderligere tegn på præcis hvilke forandringer, vi kan forvente, udover størrelsen. Der nævnes heller intet om eventuelle potentielle opgraderinger af hardwaren.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
På den anden side tilføjer analytikeren samtidig et uddrag vedrørende den mindre 13-tommer udgave af MacBook Pro, idet Apple tilsyneladende har valgt at tilføje muligheden for at få denne med op til 32GB RAM.
Det er allerede muligt i 15-tommers udgaven af MacBook Pro, som fik tilføjet denne mulighed med sidste års opgradering.
Det ville være fornuftigt for den mindre model at følge i sin større søskendes fodspor og give fagfolk, der virkelig har brug for den mængde RAM, valget til at angive det.
Via Mac Rumors
Darren is a freelancer writing news and features for TechRadar (and occasionally T3) across a broad range of computing topics including CPUs, GPUs, various other hardware, VPNs, antivirus and more. He has written about tech for the best part of three decades, and writes books in his spare time (his debut novel - 'I Know What You Did Last Supper' - was published by Hachette UK in 2013).