Apples 5G-iPhones kan ende med at bruge modemmer fra Intel
Tech-giganten vil eftersigende opkøbe Intels modem-afdeling
Efter fejden imellem Apple og Qualcomm faldt til ro igen, besluttede Intel at droppe sin modem-forretning, idet de havde mistet håbet om at producere 5G-tech til kommende iPhones.
Nu hævder en artikel fra Wall Street Journal dog, at Cupertino-giganten ”ifølge folk tæt på virksomheden” er i gang med ”seriøse forhandlinger” omkring opkøb af Intels modem-chip-afdeling inden for den næste uge.
- Apple vs. Qualcomm: giganterne mødes i retten
- Intel dropper dine planer om at producere 5G-modemmer til smartphones
Apples beslutning om at slutte fred med Qualcomm var i store træk drevet af Intels manglende evne til at levere 5G-egnede smartphone-modemmer tids nok til at passe med Apples planer for en 5G-iPhone.
Qualcomm var dog allerede forud på området, idet deres førende smartphone-processor, Snapdragon 855, var først med 5G-kompatibilitet takket være det indbyggede modem.
Hvis handlen går som planlagt, vil Apple kickstarte sin egen forskning udi 5G-teknologien, og opkøbe medarbejdere, patenter og forskning til en værdi af 1 milliard dollars, som Intel har oparbejdet over det sidste årti.de.
Selvom første bølge af 5G-iPhones nok stadig vil benytte Qualcomms teknologi, kan Apples mulige køb af Intels modem-afdeling være med til at trække mere af iPhone-produktionen hjem og dermed tættere på Apple.
Apple har over årene opnået mere og mere kontrol med de komponenter som udgør deres flagskibsprodukter og undgået outsourcing, hvor det har været muligt. Et eksempel er de grafikchips, som sidder i iPhone og iPads og rygterne peger på, at firmaet er i gang med at designe sin egen ARM-baserede processorer til Mac-serien.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Selvom der endnu kun er tale om rygter, passer de ganske godt med Intels planer.