Det bliver måske snart meget lettere at logge ind på iCloud-hjemmesiden fra en iPhone, iPad eller Mac-browser, idet Apple arbejder på at bringe sit biometriske login-system til tjenesten i iOS 13, iPadOS og macOS Catalina.
- Den åbne beta af macOS Catalina er nu klar til download
- Hvordan bliver du en del af iOS 13-betaen
- iPadOS: åben beta, lanceringsdato og funktioner
Ifølge 9to5Mac er folk, som allerede i gang med at teste betaversioner af Apples kommende styresystemer, blevet i stand til at logge ind på iCloud.com via Touch ID og Face ID, hvilket gør processen meget simplere.
Et pop-up vindue på Cupertino-firmaets nye beta.icloud.com skulle eftersigende give betabrugere på kompatible enheder muligheden for at logge ind via Touch ID eller Face ID uden behov for tofaktorgodkendelsen – hvilket giver god mening, idet Apples biometriske sikkerhed er langt mere sikker end et manuelt indtastet kodeord.
Ifølge 9to5Mac er den nye login-in-metode meget vel forbundet til tech-firmaets kommende Sign In with Apple-værktøj, som for tiden er i betafunktion og sat til lancering en gang i september. Værktøjet skal gøre det ”lettere for brugere at logge ind på deres apps og hjemmesider ved brug af deres Apple ID.”
Apple har i årevis presset på for at få indbygget mere sikkerhed, efter skandalen med Facebook og Cambridge Analytica samt deres egen sikkerhedsbrud i iCloud tilbage i 2014, hvorfor biometrisk sikkerhed i iCloud ser ud til at være en god idé.