App-udviklere har læst dine Gmails, og det er alarmerende almindeligt
Google er ikke ene om det
En artikel i den amerikanske avis Wall Street Journal har rettet fokus på, at app- og softwareudviklere kan få adgang til en brugers Gmail-konto og læse hans eller hendes e-mails, og at det er en udbredt praksis på tværs af e-mail udbydere.
Artiklen oplyser, at Gmail-brugere, der tilmelder sig bestemte tjenester - især de, der sammenligner priser på shopping og rejser - skal acceptere nogle vilkår og betingelser, der gør det muligt for udviklerne af disse tjenester at læse indholdet af brugerens e-mails, både elektronisk og fysisk.
Google giver tilsyneladende kun udvalgte tredjepartsudviklere tilladelse til at anmode om sådanne tilladelser. De pågældende virksomheder har til hensigt at bruge oplysningerne til målrettede forslag til shopping og reklame, men man kan godt være bekymret over, hvor nøje disse virksomheder overvåges, når de først er blevet tildelt adgang.
Almindelig praksis
Det er næsten et år siden, at Google lovede at stoppe med at scanne din indbakke for derefter at servere annoncer i din Gmail. Men i artiklen hævder chefer for de udvalgte firmaer, at deres ansatte har læst millioner af e-mails, og at det har været ”almindelig praksis”.
De virksomheder, hvis talsmænd er citeret i artiklen, hævder, at alle deres medarbejdere skal overholde strenge retningslinjer, når de kontrollerer brugerdata - og selv om der ikke er tegn på misbrug blandt andre udviklere, er potentialet der helt sikkert.
Selvom historien specifikt nævner den gratis Gmail-tjeneste, gælder det samme for lignende tjenester fra Microsoft og Oath (tidligere Yahoo og AOL), som får mulighed for samme adgangsniveau, når brugeren har givet tilladelse.
Timingen af afsløringen er ikke ideel for tech-giganten, da Google sandsynligvis kommer til at blive genstand for en lignende granskning som den, Facebook oplevede tidligere på året med Cambridge Analytica-skandalen og konsekvenserne for brugernes privatliv.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Black Friday: Superdeal på det fantastiske Samsung S95D TV - Spar op til 10.000 kroner
How to watch CMA Awards 2024 online – replay stream of the 58th Annual Country Music Association Awards from anywhere tonight as Jelly Roll performs live
How to watch Night Court season 3 online: live stream the hit sitcom starring Melissa Rauch free from anywhere now