Amazon Alexa crowdsourcer nu svar fra tilfældige brugere
Alexa, tager du noter?
Amazon begynder i dag at afprøve et nyt crowdsourcing-program til deres digitale assistent Alexa – og det vil inddrage brugere som dig til at udfylde hullerne i assistentens viden.
Alexa Answers-programmet er begyndt at invitere udvalgte kunder til at deltage i betaen, som giver dig mulighed for at gennemse ubesvarede spørgsmål om forskellige emner – såsom videnskab, teknologi, paratviden og lignende – og give dit besyv med.
De indhentede svar bliver derefter tilbudt til andre brugere, der kan stemme forslaget op eller ned for at bedømme dets nøjagtighed eller hjælpsomhed. Du får desværre ikke æren, hvis dine svar bliver stemt op, men Alexa vil fortælle brugerne, om den har brugt "en Amazon-kunde" som kilde.
Der er naturligvis filtre til at holde stødende sprogbrug ude, for der vil altid være nogle, der er fast besluttede på at lave rav i den. Men vi er overbeviste om, at Alexa også vil være i stand til at forhindre "mindre hjælpsomme" brugere i fortsat at indsende svar.
- De bedste Alexa-kommandoer: Det kan du spørge om din nye Echo-højttaler om
Bedre eller værre?
Taget i betragtning, at der er tale om såkaldt intelligente assistent, hvis primære opgave er at tilbyde information til de, der har brug for det, tager Alexa ofte gevaldigt fejl.
Alexa bruger en række forskellige kilder til at indsamle informationer fra hele nettet – via Bing-søgninger, online-ordbøger eller crowdsourcede websteder som Wikipedia – med den risiko for fejl, det nu en gang medfører.
Her bør man huske på, at internettet er fyldt med fejl og misinformation, og det siver uundgåeligt igennem til de svar, brugerne finder på Google, Wikipedia, sociale medier og naturligvis AI som Alexa eller Siri. Amazon forlader sig allerede på menneskeskabte anmeldelser til vurdering af deres produkter, så Alexa Answers-programmet er på sin vis bare en naturlig udvidelse af den filosofi.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Hvorvidt tilføjelsen af endnu et menneskeligt element vil gøre tingene bedre eller værre, afhænger helt af, hvor motiverede brugerne er til at hjælpe.
- Læs også vores anmeldelse af Google Home
Via The Verge
Henry is a freelance technology journalist, and former News & Features Editor for TechRadar, where he specialized in home entertainment gadgets such as TVs, projectors, soundbars, and smart speakers. Other bylines include Edge, T3, iMore, GamesRadar, NBC News, Healthline, and The Times.