Alexa, Siri, og Google Assistant er ifølge FN sexistiske overfor kvinder
Skal stemmeassistenter være kønsneutrale?
En rapport fra UNESCO fremhæver, at standardbrugen af kvindelige stemmer i vores digitale assistenter i smarte gadgets og smartphones fremmer en sexistisk holdning til kvinder.
Rapporten som har fået titlen, I’d Blush if I Could, ”Jeg ville rødme, hvis jeg kunne”, tager sit navn fra Siris tidligere svar på at blive kaldt en kælling af sine brugere - og kritiserer det faktum, at Apples Siri, Amazon Alexa, Google Assistang og Microsofts Cortana er ”grundlæggende feminine eller feminine som standard både ved navn og i toneleje”.
- Læs vores anmeldelse af: Amazon Echo
- Læs vores anmeldelse af: Apple HomePod
- Her er de bedste Alexa skills og kommandoer
Hvorfor er dette så et problem? Ifølge rapporten sender standardbrugen af kvindeligt lydende stemmeassistenter et signal til brugerne om, at kvinder er ”imødekommende, medgørlige og ivrige efter at hjælpe og kan tilkaldes ved et tryk på en knap eller alene ved at bruge kommandoen ”hey” eller ”OK”.
Rapporten fremhæver desuden, at disse digitale assistenter ikke har nogen ”magt eller mulighed for andet end at efterleve spørgerens befaling, uagtet tonen eller fjendtligheden i samme”.
Dette har ifølge rapporten en forstærkende effekt på tanken om at ”kvinder generelt har tendens til at være underdanige og tolerer at blive behandlet dårligt”.
Bekymrende konsekvenser
Denne underdanighed er særligt bekymrende, når disse kvindagtige stemmeassistenter giver ”afledende, skuffende eller undskyldende svar til verbale seksuelle krænkelser”.
I en tid hvor mindst 5% af interaktionerne med stemmeassistenterne er af utvetydig seksuel karakter, er det ikke usædvanligt, at deres svar hertil er bekymrende.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Ifølge en rapport fra 2017 udført af Quartz, svarede Siri, når hun blev spurgt ”Who is your daddy?” med ”you are” – og når Alexa fik at vide ”du er lækker”, svarede assistenten med ”det er pænt af dig at sige”.
Fordi assistenetern lyder mere og mere realistiske, kan man let forestille sig at disse undvigende svar kunne ”forstærke stereotyper hos sky tjenende kvinder i servicefag”.
Alexa er siden blevet opdateret til at afvise verbale krænkelser og svarer blot ”Jeg vil ikke svare på det”, eller ”jeg er ikke sikker på hvad du forventede af mig”.
Pigerne skal frem i køen
Hvorfor betyder det overhovedet noget hvordan en digital stemmeassistent lyder som standard? Jo det gør det, hvis det kan påvirke hvordan kvinder og piger behandles i den virkelige verden.
Som rapporten nævner, har professor ved University of Southern California, Safiya Umoja Noble oplevet, at ”virtuelle assistenter skaber en stigning i kommandobaseret tale henvendt til kvinders stemmer”.
Professor Noble udtaler, at ordrer henvendt til assistenterne – såsom ”find X”, ”ring til X”, ”lav om på X” eller ”bestil X”, fungerer som kraftfulde sociale værktøjer og lærer folk, især børn, ”at kvinder, piger og folk af feminint køn svarer på den slags ordrer.”
Så hvorfor har vi ladet dette ske? Hvorfor er kvindelige stemmeassistenter så overrepræsenterede? Ifølge UNESCO ligger problemet i, at der mangler kvinder i lokalet, når tech-firmaerne designer deres intelligente assistenter og i STEM-industrien som helhed (science, technology, engineering and maths).
Hvor kun 7% af ICT-patenter er skabt af kvinder på tværs af G20-landende kan disse problemstillinger give en ”værdifuld indsigt i stereotype kønsroller kodet direkte ind i teknologiprodukter, tilstedeværelse af samme i den teknologiske sektor og synlig i det digitale uddannelsessystem”.
Udover at anbefale, at den digitale kønskløft mindskes ved at ”rekruttere, opretholde og fremme tilstedeværelsen af kvinder i teknologisektoren”, anbefaler rapporten desuden, at flere assistenter bør have mandlige stemmer som standard og herved stopper ”praksissen med de feminine digitale assistenter”.
Ifølge CNet svarede hverken Amazon eller Apple på ønsket om en kommentar og Microsoft afviste helt at kommentere på rapporten.
Google har dog sagt, at de har ”udviklet et udvalg af 10 forskellige stemmer USA, samt at der når kunderne først indstiller deres Google Home-enhed er en 50-50% chance for, at de enten vælger en traditionel kvindelig stemme fremfor en traditionel mandlig stemme”.
Olivia was previously TechRadar's Senior Editor - Home Entertainment, covering everything from headphones to TVs. Based in London, she's a popular music graduate who worked in the music industry before finding her calling in journalism. She's previously been interviewed on BBC Radio 5 Live on the subject of multi-room audio, chaired panel discussions on diversity in music festival lineups, and her bylines include T3, Stereoboard, What to Watch, Top Ten Reviews, Creative Bloq, and Croco Magazine. Olivia now has a career in PR.