74% af danskerne prioriterer ikke datasikkerhed i deres smart home-produkter
Datasikkerhed er ikke øverst på tjeklisten, når danskere køber smart home-produkter
Opkoblede enheder er det nye sort, og inden udgaven af 2019 forventes 14,2 milliarder opkoblede digitale enheder at være i brug på verdensplan. Dette dækker blandt andet over de mange smart home-produkter, som via kunstig intelligens og forbindelse til internettet kan gøre vores hverdag lettere.
Desværre er det ikke helt uden risici at lukke de mange nye smarte enheder ud på nettet og give dem adgang til vores hjemmenetværk. Man bør derfor sætte sig ind i den enkelte producents data-politik, når man erhverver sig et nyt stykke grej. Desværre er der ikke mange danskere, der interesserer sig for den slags.
Lavt fokus på datasikkerheden
Selvom 68% af danskerne tilkendegiver, at datasikkerhed er et emne som optager dem generelt, rangerer dette ikke særlig højt, når de køber smart home-produkter. Her er prisen i stedet langt vigtigere, og omkring 82% sætter sig slet ikke ind i producentens data-politik, ligesom 20% svarer, at de sørger for at gemme data lokalt på enten harddisk eller microSD-kort.
Dette optager den franske producent, Netatmo, der netop opererer på markedet for smart home-produkter, og dermed er ekstra opmærksomme på datasikkerhedsproblematikken.
”Netatmo designer og producerer sine produkter således, at de både tilgodeser datasikkerhed og beskyttelse af privatliv. Vores arbejdstilgang gør at disse hensyn bliver inkorporeret allerede i et produkts designfase”, forklarer Fred Potter, CEO i Netatmo.
Som eksempel beder Netatmo kun om informationer, der er nødvendige for at produktet skal fungere, og brugerne bliver ikke påkrævet at skulle udlevere personlige oplysninger såsom navn, alder eller adresse, når man opretter en Netatmo-profil.
Undersøgelsen er udført af Netatmo og YouGov i maj 2019 og er baseret på 1041 danske respondenter
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.