Der er tale on en ny netværksteknologi, som muliggør hurtigere netværksforbindelse, flere netværksenheder, et mere omfattende netværksområde og et bedre samfund. Men disse avancerede muligheder og fremsudsigter har ikke domineret debatten om 5G.
Når det kommer til den nyeste netværksteknologi, har diskussionen ofte drejet sig om sammensværgelser og frygt for en dystopisk fremtid. Når man læser i diskussionsfora og på sociale medier, bliver det hurtigt klart, at en lille procentdel af befolkningen faktisk tror, at 5G blev skabt til at kontrollere og styre vores tanker eller i det mindste forårsager hovedpine hos enkelte. Nogle har også hævdet, at der er en årsag-og-effekt-forbindelse mellem 5G og coronavirus. Det skulle ikke være nødvendigt at sige det, men der er absolut intet, der underbygger disse og lignende påstande.
Imidlertid har videnskabelige fakta ikke forhindret folk i at reagere stærkt på 5G-netværk. Enkeltpersoner og grupper, der er imod den nye teknologi, har brugt mange kræfter på at ødelægge antenner og master, gennemføre voldelige protester og selvfølgelig til at sprede deres urovækkende budskaber på sociale medier.
Da 5G er et så stort samtaleemne, har vi taget tyren ved hornene for at finde ud af, om der er nogen undersøgelser af sundhedsskader relateret til 5G.
Hvad bygger frygten for 5G på?
Frygt for 5G-teknologi er ikke et nyt fænomen. Allerede med introduktionen af 2G blev der stillet kritiske spørgsmål om teknologien, og det blev hævdet at den ville forårsage de samme sundhedsmæssige problemer.
Frygten for netværksteknologi handler mest om stråling, og der er stor forskel mellem forskellige typer stråling. Dit trådløse hjemmenetværk er ikke farligt. Det er ikke farligt, når du udsætter dig selv for moderate mængder sollys, men langvarig eksponering kan være farlig. På den anden side af spektret finder vi for eksempel strålingen fra Tjernobyl, som er livsfarlig.
Stråling opdeles i ikke-ioniserende og ioniserende stråling. 5G-teknologien tilhører den første kategori, hvilket praktisk talt gør den harmløs. Ioniserende stråling omfatter derimod blandt andet røntgen- og gammastråler, men disse anvendes ikke af 5G-netværk.
Radiofrekvenser og grænseværdier
Elektromagnetiske felter kan i teorien skabe problemer, men i praksis er dette ikke tilfældet. Deres grænseværdier er defineret præcist og meget konservativt i EU og EØS. Der er en betydelig sikkerhedsmargen mellem 5G-radiofrekvensen og opvarmningstærsklen for menneskeligt cellevæv.
Grænseværdierne er ikke hugget i sten, og de undersøges løbende. Grænseværdierne er udviklet og anbefales af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og deres strålingsudvalg, ICNIRP.
Aktuelle oplysninger er baseret på rapporter fra internationale ekspertgrupper, herunder International Health Organization (IHO). Oplysningerne bygger på tværfaglig forskning, der skal opfylde meget strenge kvalitetskriterier. Det er vigtigt at nævne, at nogle af undersøgelserne har undersøgt biologiske cellekulturer, hvor 5G har vist sig ikke at forårsage sundhedsmæssige problemer.
I Danmark er det teleselskaberne, der har hovedansvaret for overvågning af grænseværdierne. Kontaktpunkter og basestationer kan ikke placeres steder, hvor mennesker passerer og eksponering kan forekomme. Energistyrelsen fører tilsyn med teleselskabernes aktiviteter. Energistyrelsen er løbende i dialog med Sundhedsstyrelsen og teleselskaberne om overholdelsen af grænseværdierne, også ved udrulning af 5G. Energistyrelsen vil sikre, at der sker en overvågning af og opfølgning på 5G-udrulningen i Danmark ligesom ved 2G, 3G og 4G, så der løbende indsamles yderligere viden og erfaring om strålingsniveauer.
Funktionalitet i 5G-netværk
Så der er ingen grund til at bekymre sig om problemer forårsaget af 5G-netværk. Frekvensbåndene, der anvendes i dag, er baseret på de frekvensressourcer, der er brugt til 2G, 3G og 4G. I princippet kan man sige, at hvis man ikke har haft problemer med nogen af de ældre netværksteknologier, vil man ikke mærke noget til det nye 5G-netværk.
Det er først og fremmest basestationerne, der har været udsat for kritik og angreb rundt om i verden. Der er dog ingen undersøgelser, der viser, at de forårsager ændringer i cellevæv eller sundhedstilstanden. Dette skyldes, at transmissionseffekten for 5G-basestationer i praksis er den samme som for de tidligere netværksgenerationer.
Det er ikke desto mindre forståeligt, at en ændring i transmissionsteknikken kan skabe frygt. Tidligere har stråling haft sin egen sektor, men 5G er afhængig af den såkaldte strålingsstråle. Denne er nødvendigt for, at brugerne får mest muligt ud af netværket. Takket være hastigheden på 5G-netværket er forsinkelsen minimal, og der er ingen videnskabelig forskning, der har påvist negative virkninger. 5G-netværket benytter også flere frekvensbånd.
I fremtiden vil 5G-netværkene også blive udbygget i områder med en mere spredt befolkning. Blandt andet vil 26 GHz-båndet blive brugt. Dette er heller ikke nyt, da det frekvensbånd i øjeblikket bruges til såkaldte radiokæder. Efter afvikling af radiokæderne frigives dette frekvensbånd til 5G.
Et kort sammendrag
Der er ingen grund til at bekymre sig om den nye netværksteknologi. Vi bør snarere tænke på dens potentiale. Teknisk adskiller den sig ikke meget fra de tidligere 3G- og 4G-netværk - altså lige bortset fra, at 5G-forbindelserne er væsentligt hurtigere og mere avancerede.
5G-teknologien bruges i dag i store dele af landet, uden at der kan observeres ændringer i sundhedsstatistikkerne.
I Danmark modvirkes mange af de konspirationsteorier, der udbredes via forskellige kanaler, af befolkningens høje uddannelsesniveau. Der er ingen videnskab, der underbygger den frygt, som kendetegner teorierne. Samtidig er kontrol og overvågning, ikke mindst fra Energistyrelsen, på et meget højt niveau, og dermed kan vi være sikre på, at grænseværdierne ikke overskrides. Hvis der skulle opstå problemer, er der foranstaltninger, der kan iværksættes, så der hurtigt kan foretages ændringer.
