Det bedste fra IFA 2022 - her er vores Best of IFA-prisvindere
De 10 bedste produkter, vi har set på IFA 2022. Her er Best of IFA-prisvinderne.
IFA 2022 har været en af årets største teknologimesser i Europa i år. TechRadar-holdet har brugt de seneste dage på at slide vores skosåler op ved at vandre rundt i hallerne på IFA 2022 på jagt efter de smarteste, mest innovative og spændende nye tech-produkter.
Den store IFA-teknologimesse er fuld af alle mulige opfindelser, fra mærkelige nye crowdfundede idéer til store lanceringer fra de største virksomheder, alt sammen samlet under ét tag. Eller faktisk flere tage, for IFA Messen er en gigantisk begivenhed.
Efter at have set så meget som muligt af det, har TechRadar-holdet udvalgt vores favoritprodukter fra IFA i 10 kategorier, og det er dem, du finder her - den tech, vi er mest begejstrede for, og som vi synes, du skal høre om.
Der var naturligvis masser af produkter på messen, som vi var vilde med, og en liste over fede ting fra IFA kunne have været næsten uendelig, så vi holdt os strengt til en top 10. Vi har også begrænset vores liste til kun at omfatte produkter, som du kan se, når du besøger IFA - nogle produkter, som du måske har læst nyheder om, blev annonceret under IFA, men var ikke at finde på selve messen.
Så uden videre kan du nyde det allerbedste, som IFA-messen i 2022 har at byde på.
IFA 2022 Bedste Mobil: Honor 70
Honor er en mellemklasse-telefon, der på mange måder føles som en førsteklasses mobil, lige fra det funky design til 120 Hz-skærmen med buede kanter og den avancerede kamerasensor. Faktisk har vi vores engelske kolleger allerede lagt en anmeldese af Honor 70-mobilen op, og de kalder den "en af de bedste Android-telefoner i år".
Det er den første telefone med en ny Sony kamerasensor, der lukker mere lys ind for at skabe skarpere og mere detaljerede billeder. Det betyder, at den har et stort foto-potentiale, især i forhold til dens lave vægt.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Når du også medregner en god batterilevetid, en flot OLED-skærm og understøttelse af hurtig opladning, alt sammen til en latterligt lav pris - 479 pund eller cirka 4.125 kr. - er det let at se, hvorfor dette er en værdig vinder af en af vores "Best of IFA 2022"-priser.
IFA 2022 Bedste computer teknologi: Asus Zenbook 17 Fold OLED
Foldbare telefoner er noget, vi forventer at se hvert år nu, men foldbare tablets/computere er kommet noget langsommere fra start. Men denne nye model fra Asus er præcis den type produkt, der kan sætte gang i tingene og få folk til at se mulighederne ved denne type produkter - det har den i hvert fald gjort for os, og vores engelske kollega, har skrevet en hands-on anmeldelse af Asus Zenbook 17 Fold OLED.
Når den er foldet ud, er det en 17-tommer tabletlignende skærm med en kickstand. Du kan tilføje et separat fysisk Bluetooth-tastatur for at få et setup, der minder om en traditionel bærbar computer, selv om den er meget tyndere og lettere end den gennemsnitlige 17-tommer bærbare computer. Men du kan også folde skærmen til 90 grader, så du reelt får en 12,5-tommers bærbar computer, og du kan enten skrive på et digitalt tastatur, der vises på den nederste skærm, eller du kan montere et Bluetooth tastatur magnetisk, som ligger oven på den nedre skærm, hvis du hellere vil benytte fysiske knapper.
Når du medregner den kraftfulde Intel-processor og den flotte OLED-skærm, har du en virkelig spændende computer til content-skaber og kreative brugere. Den foldbare computer bliver næppe et mainstream-produkt lige nu - dertil er prisen på 3499 USD eller ca. 26.000 kroner stadig for høj - og der er stadig helt klart forbedringer, der kan foretages på denne type foldbare computer. Men den viser alligevel mulighederne ved foldbare computere, så vi glæder os til at se, hvad næste generation har at byde på. Derfor har den fortjent en af vores Best of IFA 2022-priser.
IFA 2022 Bedste TV: LG OLED Flex
Som det ses, var der mange bøjelige skærme på dette års IFA. LG OLED Flex er et smart design, der udnytter OLED bedst muligt, og som er tænkt som det ultimative gaming-tv. Den er baseret på den samme panelteknologi som 42-tommer LG C2, og du kan bruge det som et fladt, almindeligt tv. Men skærmen har også to motoriserede arme på bagsiden, der kan skubbe skærmens kanter fremad for at skabe en buet skærm. Og du kan vælge mellem 20 forskellige niveauer af kurver, så du kan vælge, hvad der passer til din opsætning.
Samtidig er den udstyret med al LG's mest avancerede tv-teknologi, herunder LG's nyeste generation af billedprocessor, 4K 120Hz-understøttelse, G-Sync- og FreeSync-kompatibilitet og Dolby Vision HDR. Men LG har tilføjet nogle smarte tilpasninger baseret på feedback fra gamere, herunder muligheden for at styre dets menuer fra din mus, muligheden for at vise et spil i en vinduesvisning, så det ikke fylder hele skærmen (nyttigt, hvis du sidder tæt på) og muligheden for at dele skærmen i to for at afspille video ved siden af et spil.
Det ser fantastisk ud i virkeligheden, og det er både nervepirrende og spændende at se skærmen ændre form på den måde. Det har vi i hvert fald adrig set før! Det ligner gennemtænkt og innovation, og derfor får den en af vores "Best of IFA 2022"-priser.
IFA 2022 Bedst Soundbar: TCL X937U
Dette hjemmebiografsystem består af en 7.1.4-kanals opsætning med en soundbar, der leverer fem kanaler på forsiden og to Dolby Atmos-højdekanaler, to baghøjttalere, der hver leverer en surround-kanal plus en højdekanal, og en kraftig separat subwoofer. Vi har testet soundbars med lignende specifikationer før, så det er ikke fordi, at dette er skubber til grænsen for specifikationer - men her får den prisen, fordi den have en imponerende ydeevne, da vi testede den på IFA-messen.
Måden, som soundbars med Dolby Atmos-lyd fungerer på, er, at de er designet til at sende lyd ud til siden og op i loftet. Her preller lyden af, og bliver så sendt tilbage til dine ører, så det lyder som om lyden kommer fra alle sider. På udstillingen på IFA var der ingen vægge i nærheden ... og alligevel får man til tider en virkelig stærk effekt af lyd, der kommer direkte fra siden, som om der er endnu en højttaler i rummet mellem soundbaren og de bageste højttalere. Den rummelige lyd er virkelig stærk på trods af det kaos af lyde omkring os og manglen på overflader til at bruge til kaste lyden tilbage. Det burde slet ikke have fungeret - men det gjorde det.
Derudover er lyden generelt ekstremt kraftfuld, samtidig med at den føles helt kontrolleret og velafbalancet. Vores engelske TechRadar-kolleger var også begejstrede for den, hvilket gør den til en oplagt modtager af vores Best of IFA 2022-pris.
IFA 2022 Bedste Hovedtelefoner: Jabra Elite 5
Når det gælder værdi for pengene, har de nye trådløse høretelefoner - Jabra Elite 5 - sat en ny standard. Til en middelpris får du aktiv støjreduktion drevet af et væld af mikrofoner, herunder en i øret, der skal sikre, at ANC fungerer optimalt, uden at være afhængig af en perfekt pasform.
Du får også understøttelse af aptX-lyd i høj kvalitet samt Bluetooth 5.2, hvilket betyder, at de kan understøtte det nye, bmere vellydende og energieffektive Bluetooth-lydformat.
Batterilevetiden er høj med syv timers spilletid med ANC slået til, og det hele kommer i et ultra lille og let format, så de vil være behagelige at have på i lange perioder. Jabra har altid været førende inden for ægte trådløse øretelefoner lige siden kategorien dukkede op, og denne gang får deres hovedtelefoner de fleste andre på markedet til at se dyre og mangelfulde ud. Derfor skal Elite 5 klar have en Best of IFA 2022-pris.
IFA 2022 Bedste hårde hvidevarer: Beko SaveWater Washer & Dryer
Beko SaveWater-serien af hårde hvidevarer er designet til at hjælpe med at reducere den miljømæssige påvirkning ved at spare på vandet. Serien indeholder også en opvaskemaskine, men vi har besluttet at præmiere vaskemaskinen og tørretumbleren med en Best of IFA 2022-pris, fordi den måde de to enheder samarbejder på er smart.
SaveWater-tørretumbleren trækker fugten ud af tøjet og opsamler vandet i en beholder - lige som de fleste andre kondensator-/varmepumpe-tørretumbler gør det. Men i denne tørretumbler behøver du ikke tømme vandbeholderen. I stedet tilsluttes man tørretumbleren direkte til vaskemaskinen, og når du starter en vaskecyklus, tager bruger vaskemaskinen først de 5,2 liter vand, som tørrebumbleren har i beholderen, inden den begynder at bruge andet vand.
Vandet fra en tørretumbler er meget rent, fordi det er blevet opsamlet ved hjælp af varme - det er som om det er blevet destilleret - så det er perfekt til tøjvask. Denne idé er så enkel, men også vanvittig genial, og i en tid, hvor miljøpåvirkningen bliver stadig vigtigere for os, føles SaveWater-apparaternes tilgang som et meget potivit og vigtigt skridt i retningen af at passe bedre på naturen.
IFA 2022 Bedste Husholdningsapparat: Shark Stratos
Shark laver allerede virkeligt gode trådløse støvsugere (som dog ikke kan købes i Danmark endnu), men der er tre fantastiske tilføjelser til Stratos, som vi var begejstrede for, da vi kom forbi Shark Stratos' stand på IFA-messen.
Den mest prangende tilføjelse er en ny sensor, der kan registrere, hvor beskidt dit gulv er, eller hvor tykt dit gulvtæppe er, så støvsugeren hurtigt kan justere sugestyrken. Så når du f.eks. kører over et forholdsvis rent og hårdt gulv, bruger den mindre batteri til at suge støv op - men når du skal køre over de cornflakes, du har tabt, og som børnene efterfølgende har trådt på, skifter støvsugeren hurtigt til et højere gear. Det skulle hjælpe dig med at få mere rengøringseffekt pr. opladning og få hele støvsugningsprocessen til at føles mere effektiv.
Støvsugeren har også fået et lugtfilter, der er designet til at fjerne den støvede ubehagelige lugt, som du kan få fra en varm støvsuger, der har suget masser af hundehår op fra dit tæppe. Der er også kommet en opdatering af Sharks halvlegendariske anti-hair-wrap-teknologi, så du ikke behøver at klippe børsten fri for sammenfiltringer. Når du kombinerer det hele med Shark's Flexology-funktion, der nemt lader dig føre støvsugerhovedet ind under møbler, har du en støvsuger, der virkelig fortjent vores Best of IFA 2022-pris for Bedste husholdningsapparat.
IFA 2022 Bedste Smart Home Teknologi: Ring Intercom
Rings smarte dørklokker har været meget populære i årevis, og det er nemt at se hvorfor; at kunne se, hvem der står foran din dør, og at kunne reagere fra din telefon (eller en Alexa-enhed), selv om du ikke er hjemme, er et meget nyttigt og effektivt værktøj.
Men det fungerer ikke til etageejendomme, hvor der er en enkelt hoveddør og flere dørtelefoner i et panel. Ring Intercom er derfor designet til at blive koblet til din bygnings dørtelefon-system og tilføjer nogle af de vigtigste funktioner fra Ring-serien ... plus en vigtig ekstra funktion.
Du tilslutter den til din eksisterende dørtelefon, og derefter tilslutter du den til dit wi-fi. Når nogen ringer, kan du nu enten bruge dørtelefonen-telefonen eller svare via Ring-appen eller via en Amazon Echo. Og så kan du via mobilen også åbne døren for folk, selv om du ligger på sofaen.
Det er en elegant løsning, der giver masser af bekvemmelighed, og den er endda batteridrevet, så den er så nem at installere som muligt. Den er så gennemtænkt, og det har givet den denne Best of IFA 2022-pris.
IFA 2022 Bedste Sundhedsteknologi: Huawei Watch D
Smartwatches er blevet en fantastisk måde løbende at holde øje med især dit hjertes helbred på. Det har i længere tid været muligt at spore hjertefrekvens og -rytme og iltningsniveauer, men muligheden for også at måle sit blodtryk har virkelig manglet. , der har manglet. Flere produkter har været undervejs, men der er endnu ikke nogen tilgængelige til almindelige brugere.
Det ændrer sig med Huawei Watch D. Det ligner et almindeligt, rimeligt lille fitnessur. Det er ikke til at se, at urets rem rent faktisk kan puste sig op, når uret sidder på håndleddet. Præcis som du oplever det hos lægen, udvider remmen sig, og giver dig en præcis blodtryksmåling. Og når vi skriver præcis, så er der altså tale om en blodtryksmåling, der har en medicinsk certificering, så målingerne altså er lige så præcise som dem det professionelle sundhedspersonale bruger. Men Huawei Watch D ligner bare et helt almindeligt smartwatch. Remmen er marginalt tykkere end den gennemsnitlige smartwatchrem, men du ville aldrig bemærke det, medmindre det bliver påpeget, og andre vil ikke ane, hvad uret kan, medmindre du fortæller det.
Vi prøvede det, og det er virkelig imponerende. Der sidder en lille pumpe, som simpelthen pumper remmen op, og så kommer uret med en præcis måling inden for 30 sekunder. Det er smart, og derfor er det en af vores vindere af prisen Best of IFA 2022.
IFA 2022 Bedste Outdoor Teknologi: Jackery Solar Generator 1000 Pro
Med kombinationen af en energikrise og et stigende antal ekstreme vejrforhold bliver teknologier, der kan hjælpe os igennem kriser og katatrofer hele tiden vigtigere. Det er den vigtiste årsag til, at dette kraftfulde, men alligevel overraskende mobile batterisystem imponerer os på IFA i år - det mobile batteri kan med 1 kWh lagre en enorm mængde strøm, har to 100 W USB-C udgange og kan også levere samt 230V vekselstrøm. Og hvis du skal lade den op uden adgang til strøm, kan du tilslutte den til store solpaneler, der kan foldes sammen til en ret kompakt pakke.
Under en strømafbrydelse kan dette hjælpe dig med at holde dig i kommunikation med familie eller myndighederne - men du kan også bare tage den med dig på en tur ud i det blå, hvis du har brug for strøm til at holde gang i underholdningen i form af musik eller streaming, mens du holder fri fra civilisationen. Den vejer 11,3 kg, så hvis du selv skal bære den, kan den hurtigt blive lidt tung. Men hvis civilisationen går under, vil du stadig have masser af strøm. Hvis du tilslutter fire af de store solpaneler, så kan du lade enheden med 1 kWh på bare to timer.
At få denne teknologi til at føles tilgængelig og let er et vigtigt skridt fremad, og derfor tager Jackery Solar Generator 100 Pro en af vores priser med hjem.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Matt BoltonManaging Editor, Entertainment