Surprise! Apple har netop annonceret nye M3 MacBook Air-modeller
13 og 15 tommer MacBook Airs kan forudbestilles nu.
Apple har annonceret to nye modeller af MacBook Air med de nye M3-chips, som blev lanceret sidste år.
Da den kraftfulde M3-chip blev præsenteret, blev der også annonceret nye MacBook Pros - men den mere prisvenlige MacBook Air glimrede ved sit fravær.
Det er der nu lavet om på, da Apple mandag overraskede med lanceringen af 13-tommers MacBook Air og 15-tommers MacBook Air, som nu kan forudbestilles med M3-chip.
MacBook Air 13" (M3) starter ved 9.999 kr. og MacBook Air 15" (M3) starter ved 11.999 kr.
Forudbestillinger er gået live samtidig med annonceringen, og den vil være i butikkerne fra fredag den 8. marts.
Goddag og farvel
Selvom Apples meddelelse kom ud af det blå, var den ikke helt uventet, for der havde været rygter om, at virksomheden var på vej med nogle nye MacBooks - og de to MacBook Air-størrelser virkede mest sandsynlige.
Med lanceringen af de nye M3-modeller siger vi også farvel til et par modeller. Den originale M1 MacBook Air, som i lang tid lå øverst på vores liste over de bedste laptops, sælges ikke længere af Apple. Det er en skam, for det var stadig en fremragende og prisbillig laptop.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
I stedet fortsætter Apple med at sælge MacBook Air 13" med M2-chippen, som nu vil blive solgt for 8.999 kr. Så den nu er den billigste MacBook-model.
Mens 13-tommer M2 MacBook Air fortsat vil blive solgt af Apple, ser det ud til, at 15-tommer MacBook Air med M2-chip ikke længere vil blive solgt. Da den først kom i handlen i midten af sidste år, er det en ret kort holdbarhed for en bærbar computer.
Selv om Apple ikke har sagt noget officielt, ser det også ud til, at 13-tommer MacBook Pro er fortid. Den version af laptoppen har endnu ikke fået en M3-model eller et redesign. Det er den eneste model, der stadig har en Touch Bar, og den lignede mere og mere en mærkelig Macbook.
M3 booster performance
Ifølge Apple er den nye M3 MacBook Air op til 60 % hurtigere end M1 MacBook Air - og 13 gange hurtigere end den Intel-baserede MacBook Air. I betragtning af at den model kom på markedet for fire år siden, er vi ærlig talt ikke så overraskede over, at der er så stor forskel på ydeevnen.
Vi har set, hvad M3-chippen kan gøre i MacBook Pro 14", som blev lanceret sidste år, så det er ret spændende at få den slags ydeevne i den mere prisvenlige (og lettere og tyndere) MacBook Air. Forhåbentlig får vi snart fingre i de nye modeller, så vi kan afprøve dem ordentligt, men indtil da må vi gå ud fra Apples påstande.
Ifølge Apple vil spil som No Man's Sky køre op til 60% hurtigere end på M1. Selvom M1 MacBook Air aldrig var en enhed, man havde lyst til at spille på, ville vi elske at se en MacBook Air tilbyde en anstændig spiloplevelse i 2024. Videoredigering i Final Cut Pro er tilsyneladende også op til 60% hurtigere. Når man tænker på, hvordan M1 MacBook Air virkelig var en ener inden for videoredigering, er dette også meget spændende.
Apple siger også, at MacBook Air M3 er dobbelt så hurtig sammenlignet med en Windows-baseret laptop med en Intel Core i7-processor, med op til 50% hurtigere webbrowsing og op til 40% længere batterilevetid. Vi vil helt sikkert sætte disse påstande på prøve, når vi anmelder begge modeller.
Intet nyt udseende
Det ser ud til, at den eneste ændring, de nye MacBook Airs får, er sket indeni. Det betyder, at de er mere kraftfulde og nu kan understøtte op til to eksterne skærme, men det betyder også, at der ikke er noget nyt design.
Så vi forventer, at både de nye 13-tommer og 15-tommer MacBook Air-modeller vil se identiske ud med M2-modellerne. Det er ikke en dårlig ting, da 13-tommer M2 MacBook Air bragte en moderne designopdatering, som vi elskede - og 15-tommer-modellen brugte det samme designsprog i en større krop.
Da det sidste redesign var så stor en overhaling, og det kun er lidt over et år siden, det kom, er vi mere end glade for at have to nye MacBook Airs, der ser ens ud - især hvis Apples påstande om et stort præstationsspring bliver til virkelighed.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Matt HansonManaging Editor, Core Tech