De bedste tv-serier på HBO Max i 2024

De bedste tv-serier på HBO Max - Bella Ramsey og Pedro Pascal i The Last of Us
De bedste tv-serier på HBO Max (Foto: HBO)

Hvad er de bedste tv-serier på HBO Max lige nu?

HBO Max har masser af indhold at vælge imellem. Derfor har vi samlet de bedste HBO Max-serier, du kan streame lige nu.

Siden HBO Max blev lanceret i Danmark er streamingtjenestens udbud blevet betydeligt større, både når det gælder serier, film og originalt indhold. I dag er der noget, for enhver smag, og streamingtjenesten kan snildt konkurrere med de største tjenester som bl.a. Netflix og Disney+

Nederst i artiklen finder du nogle af de ofte stillede spørgsmål om tjenesten. Hvis du er på udkig efter en god film, kan du se vores artikel med de bedste HBO Max-film lige nu.

Her kan du se vores topliste over serier på HBO Max lige nu. Vi opdaterer listen løbende, så du altid kan vende tilbage og finde inspiration til, hvilken serie du skal springe på.

Spar 36% på HBO Max med et årsabonnement

<a href="https://www.prf.hn/click/camref:1011lqSFc/pubref:hawk-custom-tracking/destination:https%3A%2F%2Fwww.hbomax.com%2Fsubscribe" data-link-merchant="hbomax.com"" target="_blank">Spar 36% på HBO Max med et årsabonnement
Som kunde hos HBO Max for kun 79 kr. om måneden, men vælger du at købe et årsabonnement, får du det til 599, så du sparer 349 kr. eller 36%. 

Alle de bedste streamingtjenester + mobilabonnement |Telmore Play | 459,-99,-

<a href="https://online.adservicemedia.dk/cgi-bin/click.pl?cid=683&pid=24317&deeplink=https%3A%2F%2Fwww.telmore.dk%2Ftelmoreplay&sub2=hawk-custom-tracking" data-link-merchant="online.adservicemedia.dk"" target="_blank">Alle de bedste streamingtjenester + mobilabonnement |Telmore Play | 459,- | 99,-
Det ultimative mobilabonnement på det danske marked. Udover fri tale og fri data, får du adgang til de bedste streamingtjenester (HBO Max, Netflix, Paramount+, Viaplay, TV 2 Play, Chapter og Telmore Musik med flere), alt efter hvilket abonnement du vælger. Telmores pakkeløsninger, som inkluderer HBO Max, starter fra 379 kr. om måneden.

Lige nu kan du få en pakkeløsning til kun 99kr. den første måned. Herefter koster det 459 kr. pr. måned.

De bedste tv-serier på HBO Max lige nu:

  1. The Last of us
  2. Gotham Knights
  3. His Dark Materials
  4. The Time Traveler's Wife
  5. The Winchesters
  6. SAS Rogue Heroes
  7. White Lotus
  8. House of the Dragon
  9. Rick and Morty
  10. The Staircase
  11. The Gilded Age
  12. We Own This City
  13. How to Screw It All Up
  14. This is going to hurt
  15. The Handmaid’s Tale
  16. The rehearsal
  17. Chernobyl
  18. Succession
  19. Game of Thrones
  20. Stargirl
  21. What We Do in the Shadows
  22. Downton Abbey
  23. Westworld
  24. Tokyo Vice
  25. Hacks
  26. Raised by Wolves
  27. Peacemaker
  28. Fringe
  29. The Cleaning Lady
  30. Station Eleven
  31. And Just Like That ...
  32. The Flight Attendant
  33. Mayans M.C.
  34. Friends/Venner
  35. Sex and the City
  36. True Blood

De bedste TV-serier på HBO Max:

The Last of us

Bella Ramsey og Pedro Pascal i The Last of Us

The Last of us (Image credit: HBO)

The Last of Us er en amerikansk post-apokalyptisk drama-tv-serie. Serien er baseret på videospillet fra 2013, der er udviklet af Naughty Dog, og foregår i 2023, tyve år efter at en muteret svamp har skabt en global pandemi. Infektionen får værterne til at forvandle sig til rabiate, fjendtlige væsner, der ligner zombier. Serien følger Joel (Pedro Pascal), en smugler, der har til opgave at eskortere teenageren Ellie (Bella Ramsey) gennem et post-apokalyptisk USA. Serien er indtil videre blevet godt modtaget, og flere mener, at det er første gang det er lykkes at lave et videospil om til en velfungerende serie. 

Sæsoner på HBO Max: 1

Se The Last of Us her

Gotham Knights

Gotham Knights

(Image credit: HBO Max)

Gotham Knights er en amerikansk superhelte tv-serie der handler om Bruce Waynes adoptivsøn, Turner Hayes. Det er først, da Bruce Wayne bliver dræbt, at Turner Hayes finder ud af, at han var Batman. Pludselig befinder han sig midt i et plot, der handler om at hænge ham op på mordet, sammen med en gruppe unge mestertyve, der også har den afdøde Jokers datter, Duella på holdet. 

Sæsoner på HBO Max: 1

Se Gotham Knights her

His Dark Materials

His Dark Materials season 3

His Dark Materials (Image credit: HBO Max)

His Dark Materials er en fantasy-serie, der foregår i en virkelighed, hvor flere verdner eksisterer parallelt. Handlingen foregår i to verdner, hvor den ene er vores "normale" virkelighed og den anden er en verden, hvor alle menneskers sjæle manifesterer sig som dyriske ledsagere kaldet dæmoner. Serien følger livet for en ung pige ved navn Lyra, som er forældreløs og bor sammen med de lærde på Jordan College i Oxford i en verden, der styres af Magisterium, et religiøst og politisk organ. Lyra opdager en farlig hemmelighed, der involverer personer højt i Magisteriumet, og hun bliver genstand for en hekseprofeti om, at hun vil ændre verden. I sin søgen efter en forsvunden veninde opdager Lyra også en række kidnapninger og en forbindelse til et mystisk stof kaldet Dust, som fører hende ud på en episk rejse, som fører hende til andre verdener. Heksenes profeti forbinder også Lyras skæbne med Will Parry, en teenager fra "vores" verden, som selv bliver forfulgt af figurer, der har forbindelse til hans længe forsvundne far.

Sæsoner på HBO Max: 3

Se His Dark Materials her

The Time Traveler’s Wife

The Time Traveler’s Wife

The White Lotus på HBO Max (Image credit: HBO)

Serien handler om bibliotekaren Henry De Tamble, som lider af en sjælden genetisk sygdom, der gør, at han kastes ud i ukontrollerede og helt ufrivillige tidsrejser. På en af tidsrejserne møder han sit livs kærlighed Claire, som han gifter sig med. Parret skal dog ikke kun håndtere de helt almindelige problemer, der opstår i ethvert parforhold. Livet er endnu mere kompliceret, da Henry ikke er i stand til at blive på ét sted (eller i én tid).

Steven Moffat, som bl.a. er kendt for sit arbejde på Doctor Who og Sherlock, har skrevet manuskriptet til denne romantiske serie, der er baseret på Audrey Niffeneggers novelle af samme navn. Det unge par spilles af Rose Leslie og Theo James, som begge havde biroller i serien Downton Abbey.

Sæsoner på HBO Max: 1

Se The Time Traveler's Wife på HBO Max

The Winchesters

The Winchesters er en prequel til den meget succesfulde serie Supernatural, der kørte i hele 15 sæsoner. Den nye serie fortæller den episke kærlighedshistorie om, John Winchesters møde med Mary Campbell, og om hvordan de slår sig sammen for at redde verden. Serien begynder med at John vender hjem efter Vietnamkrigen, hvor et mystisk møde får ledt ham på en mission for at spore sin fars fortid. Undervejs møder han dæmonjægeren Mary, som er på sin egen mission. De slår sig sammen med en gruppe unge dæmonjægere, og så er der dømt masser af dæmon-action. Seriens fortæller er Jensen Ackles, som spillede John og Marys søn, Dean Winchester i Supernatural-serien. 

Sæsoner på HBO Max: 1

Se The Winchesters på HBO Max

SAS Rogue Heroes

De medvirkende i serien SAS Rogue Heroes sidder på et køretøj i ørkenen

SAS Rogue Heroes (Image credit: HBO Max)

SAS: Rogue Heroes er en britisk historisk dramaserie i 6 dele skabt af Steven Knight. Serien fortæller historien om hvordan British Army Special Air Service (SAS) blev formet under Ørkenkrigen under 2. Verdenskrig. Handlingen er en stort set en nøjagtig gengivelse af virkelige hændelser, som de er beskrevet af Ben Macintyre i hans bog af samme navn. I serien medvirker bl.a. Connor Swindells, Jack O’Connell, Sofia Boutella og Dominic West og den har fået rigtig gode anmeldelser – Helt klart værd at se.

Se SAS Rogue Heroes på HBO Max

Sæsoner på HBO Max: 1

The White Lotus

Personale på The White Lotus hotel vinker til deres gæster i sæson 2 af den populære HBO Max-serie

The White Lotus på HBO Max (Image credit: HBO Max)

Hvis du er i humør til en komedie-serie, er The White Lotus muligvis noget for dig. Serien er en skarp social satire, hvor vi følger medarbejdere og gæster på et luksushotel på Hawaii under en meget begivenhedsrig uge. Serien har fået gode anmeldelser og sæson 2 er lige udkommet. Du kan bl.a. opleve Connie Britton, Murray Bartlett, Jennifer Coolidge, Alexandra Daddario, Steve Zahn og Molly Shannon.

Se The White Lotus på HBO Max

Sæsoner på HBO Max: 2

Rick and Morty

Milly Alcock og Matt Smith i serien House of the Dragon

House of the Dragon (Image credit: HBO)

House of the Dragon - den længe ventede prequel til Game of Thrones - er landet på HBO Max. Ved lanceringen blev den hurtigt det mest sete tv-afsnit i HBOs historie, og indtil videre har den tiltrukket en enorm opmærksomhed. Så hvis du var vild med Game of Thrones, vil du nok også føle dig hjemme med denne serie. 

Se House of the Dragon her på HBO Max

Sæsoner på HBO Max: 1

 

Rick and Morty

Rick og Morty fra serien Rick and Morty på HBO Max

The Staircase (Image credit: Adult Swim)

Den sjove animerede serie Rick and Morty er skabt af Justin Roiland og Dan Harmon til et voksent publikum. Serien følger den kyniske og gale videnskabsmand Rick Sanchez og hans godhjertede men lettere nervøse barnebarn Morty Smith. Efter at have været forsvundet i næsten 20 år dukker Rick Sanchez pludselig op hos datteren Beth og flytter ind hos hende og hendes familie. Beths mand Jerry er knapt så begejstret for familiesammenføringen, bl.a. fordi Rick bruger garagen som sit personlige laboratorium, hvor han arbejder på en række sci-fi-gadgets, og de er ikke alle helt ufarlige. Men ikke nok med det. Rick tager også Morty med sig på vilde eventyr på tværs af universet, og det går ikke stille for sig. Den sjette sæson af serien udkom i september, så gør dig klar til flere gale eventyr med Rick og Morty.

Se Rick and Morty på HBO Max

Sæsoner på HBO Max: 6

The Staircase

En scene fra serien The Staircase

The Staircase (Image credit: HBO Max)

The Staircase er baseret på virkelige hændelser. Du kender muligvis historien fra true crime-serien Døden på trappen, som på engelsk også hedder The Staircase. I HBO’s nyere serie følger vi krimiforfatteren Michael Peterson, spillet haf Colin Firth, der bliver anklaget for at have dræbt sin kone Kathleen (Toni Collette), efter at hun blev fundet død ved bunden af en trappe i deres fælles hjem. Hændelsen trak Michael Peterson gennem en juridisk kamp, der varede i 16 år. Udover Colin Firth og Toni Collette kan du også opleve andre dygtige skuespillere som Michael Stuhlbarg, Juliette Binoche og Parker Posey. 

Se The Staircase på HBO Max

Sæsoner på HBO Max: 1

The Gilded Age

En scene fra serien The Gilded Age på HBO Max

The Gilded Age (Image credit: HBO Max)

Serien The Gilded Age er skabt af Julian Fellowes, som også står bag den populære serie Downton Abbey. Serien foregår i det 19. århundrede og handler om den forældreløse Marian Brook, der flytter ind hos sine konventionelle tanter i New York. Den konservative konservativ familie begiver sig ud på en mission for at infiltrere den velhavende naboklan, som domineres af den hensynsløse jernbanemagnat George Russell, sønnen Larry og hans ambitiøse kone Bertha. 

Ifølge New York Times var The Gilded Age oprindeligt tænkt som en forløber til Downton Abbey, men indtil videre lader det ikke ti, at de to handlingsforløb kommer til at krydse hinanden. Men hvis du er til serier som Downton Abbey, skal du helt klart se The Gilded Age.

Se The Gilded Age på HBO Max

Sæsoner på HBO Max: 1 

We Own This City

Jon Bernthal går på en gade i politiuniform i serien We Own This City

We Own This City (Image credit: HBO)

We Own This City er en ny, og længe ventet serie fra The Wire-skaberen David Simon. Den nye serie foregår også i Baltimores gader og følger storheden og faldet af det korrupte Gun Trace Task Force. Vi følger den afdeling, der beskæftiger sig med afpresning, bedrageri og salg af stoffer, og den minder på mange områder om Simons tidligere hitserie, så hvis du var til The Wire, er We Own This City muligvis lige noget for dig.

Se We Own This City på HBO Max

Sæsoner på HBO Max: 1

How to Screw It All Up

Et promo-billede med alle hovedpersonerne i HBO Max-serien How to Screw It All Up

How to Screw It All Up (Image credit: HBO Max)

How to Screw It All Up er en ny miniserie fra 2022, hvor vi følger teenageren Alba, der lige er startet på en ny skole og har svært ved at passe ind. Hun planlægger at stikke af hjemmefra i forbindelse med en skolerejse, men den bliver aflyst, og hendes planer falder fra hinanden. Hun lægger dog hurtigt en ny plan sammen med nogle klassekammerater, som går ud på at overbevise forældrene om, at skolerejsen ikke er aflyst, kapre en varevogn og tage på tur sammen i tre uger.

Se How to Screw It All Up på HBO Max

Sæsonger på HBO Max: 1

This Is Going to Hurt

Ben Whishaw i tv-serien This is Going to Hurt på HBO Max

This Is Going to Hurt (Image credit: BBC)

This Is Going to Hurt er en britisk komedie-drama-serie, der handler om en gruppe unge læger, som arbejder på fødegangen på et britisk hospital. Vi følger Adam Kay (Ben Whishaw) både i hans professionelle og personlige liv. Serien er utrolig morsom, men samtidig tegner den også et gribende ærligt billede af det stressfulde og kaotiske liv, som yngre læger lever.

Se This Is Going to Hurt på HBO Max

Sæsoner på HBO Max: 1

The Handmaid's Tale

Elisabeth Moss i hovedrollen som June i tv-serien The Handmaid's Tale

The Handmaid's Tale (Image credit: Hulu)

The Handmaid's Tale er en amerikansk TV-serie fra 2017. Historien udspiller sig i en dystopisk fremtid, hvor en teokratisk regering har overtaget det meste af USA, og kvinder anses for at være andenrangsborgere. Her møder vi June, spillet af Elisabeth Moss (Mad Men), som bliver taget til fange, da hun forsøger at flygte med sin mand og sit barn. Hun bliver dømt til at være tjenestepige, der skal føde børn for barnløse embedsmænd.

Serien er virkelig godt skrevet, byder på fantastiske skuespillerpræstationer og sætter gang i en masse skræmmende tanker om, hvor let det er for en regering at blive totalitær, autoritær og en trussel mod menneskers rettigheder og frihed.

Se The Handmaid's Tale på HBO Max

Sæsoner på HBO Max: 5

The Rehearsal

The Rehearsal

Nathan Fielder i tv-serien The Rehearsal på HBO Max (Image credit: HBO Max)

Nathan Fielder udforsker, hvor langt et menneske vil gå for at mindske hverdagens usikkerheder. Fielder spiller hovedrollen som instruktøren bag forskellige testscenarier, som er omstændeligt iscenesatte scenarier, der genskaber dele af almindelige menneskers liv. På den måde skulle de have mulighed for at øve sig og forberede sig på et stort øjeblik i deres liv. Det er forvirrende, bizart, tåkrummende og ofte langt ude, men samtidig er det også hylende morsom underholdning, og på sin vis temmelig interessant.

Se The Rehearsal på HBO Max

Sæsoner på HBO Max: 1

Chernobyl

Jared Harris og Emily Watson i tv-serien Chernobyl

Chernobyl (Image credit: HBO)

I 2019 bragte HBO den historiske tragedie fra Tjernobyl-kraftværket i Ukraine tilbage i 1986 til live i dette hjerteskærende drama, som genfortæller historien om, hvordan en af de værste atomkatastrofer i verden opstod. Miniserien er i fem dele og skildrer historier om katastrofen og det ødelæggende efterspil, der fulgte, hvor mange ofrede sit eget liv for at redde andre. Serien har modtaget stor kritikerros, og den byder på skuespillerpræstationer i topklasse.

Se Chernobyl på HBO Max

Sæsoner på HBO Max: 1

Succession

Hele Sucession-familien sidder ved et bord, der er revnet på langs

Succession (Image credit: HBO)

Succession er en amerikansk produceret dramaserie, der havde premiere på HBO i 2018. Siden lanceringen er der udgivet to sæsoner. Serien blev skabt af Jesse Armstrong og handler om et familieejet imperium kaldet Waystar Royco. Her får du en spændende blanding af magtspil, politik og familiebånd mellem en mediemogul og hans fire børn. 

Sæsonger på HBO Max: 2

Se Succession her

Game of Thrones

Game of Thrones

Game of Thrones (Image credit: Helen Sloan / SMPSP)

Du har sikkert set denne allerede. Hvis ikke, er du sandsynligvis en af

dem, der har det lidt svært med det overnaturlige, eller hvad? Nej - det er okay ikke at kunne lide "Game of Thrones", men pas på ikke at sige det højt ...

Det evige magtspil har været en smuk - og blodig - rejse fra start til slut. Du verden så mange mennesker, du møder på rejsen! Serien viger heller ikke tilbage fra overraskelser. Du aner virkelig ikke, hvad du kan forvente, uanset om det handler om liv og død, valg af en sexpartner eller skjulte færdigheder.

Den sidste sæson har modtaget en del kritik fra mange fans, men hvis du allerede har set alt indtil nu, så skal du selvfølgelig også se, hvordan det hele ender!

Sæsoner på HBO Max: 8

Se Game of Thrones her

Stargirl

Stargirl

Stargirl (Image credit: The CW)

Serien, der hører til i DC-universet, begynder et årti efter at de fleste medlemmer af Justice Society of America er blevet dræbt i kampen mod Injustice Society of America. Her opdager Courtney Whitmore, en gymnasieelev, der er flyttet til Blue Valley, Starmans kosmiske stav og erfarer, at hendes stedfar Pat Dugan engang var hans hjælper. Courtney bruger staven til selv at bekæme Injustice Society of America, og bliver selv en inspirationskilde for en ny generation af superhelte. 

Sæsoner på HBO Max: 3

Se Stargirl på HBO Max

What We Do in the Shadows

What We Do in the Shadows - De tre vampyrer side om side

What We Do in the Shadows (Image credit: FX)

Genialt underholdende komedie-serie af, der er skrevet af Jemiane Clement og Taika Waititi. Vi følger livet hos en gruppe mildest talt inkompetente vampyrer og deres livstrætte familiar Guillermo, som ofte må rydde op efter vampyrerne. 

Se What We Do in the Shadows på HBO Max

Sæsoner på HBO Max: 4

Downton Abbey

Downton Abbey - hele familien og tjenerstab samlet foran Downton Abbey

Downton Abbey (Image credit: Universal)

Serien er en af de mest sete engelske serier nogensinde. Den følger livet hos den aristokratiske Crawley-familie og deres stab af tjenere på deres gods - Downton Abbey

Se Downton Abbey på HBO Max

Sæsoner på HBO Max: 6

Westworld

Westworld

Westworld fortsætter med sæson 4. (Image credit: HBO Max)

Tungen lige i munden! Dette er ikke serien for dig, der mister interessen på grund af en indviklet historie, mange forvirrende forbindelser og spring frem og tilbage i tiden. Westworld foregår i en ikke alt for fjern fremtid, hvor rige mennesker kan købe adgang til en forlystelsespark, som mildest talt er noget udover det sædvanlige. Westworld er parken, hvor alt er tilladt: Mord, voldtægt, misbrug og bedrageri - du bestemmer suverænt. Det kan lade sig gøre, fordi forlystelsesparkens såkaldte værter er ikke menneskelige - de ligner bare til forveksling.  

Hovedpersonerne forstår ikke engang, at de ikke er mennesker. De er programmeret til at stå op hver morgen med de samme gøremål som dagen før. Og hukommelsen skal på en eller anden måde slettes undervejs. Her konfronteres vi med en hel del filosofiske og etiske udfordringer - og finder undervejs ud af, at det ikke kun er mennesker, som kan være grusomme. Du får masser af underholdning med denne serie, som nu har ramt sæson 4.  

Sæsoner på HBO Max: 4

Se Westworld her

Tokyo Vice

To af hovedkaraktererne fra Tokyo Vice

Tokyo Vice (Image credit: HBO)

Tokyo Vice er en flot og anderledes serie, som blander krimi og drama med et godt lag noir på. Serien er løst baseret på journalisten Jake Adelsteins oplevelser og beretninger som ung, amerikansk journalist, der skal navigere som journalist i Tokyos underverden i 1990'erne. Her møder han Yakuzaen, og må samtidig kæmpe med sine egne chefer, som ikke regner ham for noget, fordi han er udlænding. 

Hovedrollen spilles af Ansel Elgort - som du måske kan genkende fra den ikonsiek Baby Driver. Serien er instrueret af Michael Mann, som kan noget med drama og filmsprog, der giver nerve og intensitet. 

Sæsoner på HBO Max: 1

Se Tokyo Vice her

Hacks

Jean Smart sidder modløst i sit omklædningsrum i HBO Max-serien Hacks

(Image credit: Anne Marie Fox/HBO Max)

Serien Hacks er intet mindre end en guldklump af en serie, og den er da også en Emmy-vinder. Den handler om Ava, en ung forfatter, der er blevet fyret fra sit job og har svært ved at finde et nyt på grund af en dårligt timet joke på Twitter. Hun tager nødtvungent et job hos den legendariske Las Vegas-komiker Deborah Vance (Jean Smart). Deborah Vance oplever faldende popularitet, men hun er mildest talt ikke begejstret ved tanke om at hun har brug for hjælp. Serien balancerer fremragende imellem humor, alvor og drama, og samspillet imellem de to modpoler fungerer eminent. Her er virkelig tale om en serie, hvor alt fra manuskript til instruktion og skuespil spiller godt sammen. Der er tale om en original HBO Max serie, og den er fantastisk. 

Sæsoner på HBO Max: 2 (sæson 2 lander 13. maj)

Se Hacks herThe 

Raised by Wolves 

Androiden står med en dreng på den fremmede planet

Raised by Wolves sæson 2 (Image credit: HBO Max)

Sci-fi-serien produceret af Ridley Scott er et intelligent og anderledes serie, hvor et android-par ankommer til planeten Kepler-22b for at opdrage en ny generation af menneskebørn efter at jorden er ødelagt af en krig. Men livet på den nye planet hensynsløst. Serien rummer løbende nogle storslåede scener, som står i skarp kontrast til det tilsyneladende enkel liv på den golde planet. Da andre mennesker dukker op bliver det pludselig svært at finde ud af, hvem der er de gode. 

Hovedpersonen androiden Mother spilles af danske Amanda Collin, og det gør bestemt ikke serien mindre seværdig. Ridley Scott er en garvet sci-fi instruktør og har instrueret et hav af ikoniske film: Blade Runner, Alien, Thelma & Louise, The Gladiator og The Martin. Der er også fejlskud som Prometheus i hans bagkatalog, men alt i alt kommer der mere guld end gylle, når han står bag kameraet. 

Se Raised by Wolves her

Sæsoner på HBO Max: 2

Peacemaker

Peacemaker omgivet af hvide duer

John Cena er Peacemaker (Image credit: HBO / Warner Bros. Studios)

I filmen Suicide Squad ser det egentlig ud til at Peacemaker dør. Han bliver trods alt skudt i halsen og efterladt i en bygning, der bliver smadret i grus af en kæmpe søstjerne fra stjernerne. Men nej, han klarer den altså. Og selv om han ikke er den skarpeste kniv i skuffen, vil en hemmelig organisation alligevel godt bruge ham i kampen imod det, de kalder Butterflies. Mere skal ikke afsløres her. Men Peacemaker er blodig og totalt politisk ukorrekt på en ret underholdende måde. Vi kommer lidt tættere på Peacemakers forfærdelige barndom, hans forfærdelige far og hans virkelig forfærdelige personlighed. Nåja, og så er der action, dødsvold og bandeord i lange baner. Velkommen til DC Comics mørke univers. 

Se Peacemaker her

Sæsoner på HBO Max: 1

 

Fringe

Olivia Dunham, Walter Bishop og hans søn, Peter Bishop

Fringe (Image credit: HBO Max)

Fik du ikke set Fring, da den gik på tv første gang? Serien gik i luften i 2008 og er skab af  J. J. Abrams, Alex Kurtzman, og Roberto Orci. Det er en fremragende serie, som slet ikke har fået den opmærksomhed, den egentlig fortjener. FBI-agent Olivia Dunham (Anna Torv) opdager allerede i første afsnit, at der er mere imellem himmel og jord, end hun gik og regnede med. Sammen med den gale videnskabsmand Walter Bishop og hans søn, Peter Bishop (Joshua Jackson) må hun nu prøve at finde ud af, hvem der står bag en række sære og uforklarlige hændelser. Serien er fremragende skruet sammen, og du får både gode, spændende historier og godt skuespil. 

Sæsoner på HBO Max: 5

Se Fringe her

The Cleaning Lady

Elodie Yung trækker en blodig rengøringshandske af hånden

The Cleaning Lady (Image credit: Fox)

The Cleaning Lady er et drama, der handler om Thony De La Rosa (Elodie Yung), en tidligere filippinsk læge, som nu arbejder og bor i Las Vegas. Hendes grund til at være i USA på et udløbet visum er hendes femårige søn Luca. Luca har en sjælden og livstruende sygdom, som kræver en avanceret knoglemarvsbehandling, og den findes kun i Las Vegas. Imens hun arbejder på få sin søn i behandling, arbejder hun ikke som læge, men gør rent sammen med sin svigerinde Fiona. Da Thony ved et uheld bliver vidne til en alvorlig forbrydelse og bliver opdaget af gerningsmanden, må hun begynde at arbejde som læge i den kriminelle organisation. Selv om det ikke er ideelt, har de kriminelle pengene, der kan sikre behandlingen til hendes søn, og Thony må nu begynde et dobbeltliv på begge sider af loven for at sikre både sin søn og sin egen overlevelse. 

Sæsoner på HBO Max: 1

Se The Cleaning Lady her

Station Eleven

Mackenzie Davis er oprørt i Station Eleven

Station Eleven (Image credit: HBO Max)

Hvad med lidt post-apokalyptisk science fiction? Station Eleven er baseret på bogen af samme navn af Emily St. John Mandel og handler om, hvad der sker før og efter en influenzaepidemi, der udrydder det meste af menneskeheden. Temaet er ikke ligefrem opløftende, men det er stadig en solid miniserie, der holder den høje standard, som vi forbinder HBO med.

Sæsoner på HBO Max: 1

Se Station Eleven her.

And Just Like That...

Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon og Kristin Davis går på gaden i New York

Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon og Kristin Davis i "And Just Like That - Sex and the City revival (Image credit: HBO)

HBO Max original serie And Just Like That... er det næste kapitel i Sex and the City. I denne omgang er der mindre fokus på sex (hvilket er naturligt, da den sexglade Samantha ikke længere er en del af banden). I stedet handler serien om udfordringerne ved at blive ældre og ved at have en familie, som man elsker, mens om også kan være utroligt udfordrende. 

Sæsonger på HBO Max:1

Se And Just Like That... her.

The Flight Attendant

Kaley Cuoco falder gennem luften med en blodklædt kniv ved sin side

The Flight Attendant (Image credit: HBO)

Baseret på en bog fra Chris Bohjalian fra 2018 er The Flight Attendant en vanedannende thriller om en amerikansk stewardesse Cassie Bowden (Kaley Cuoco). Efter en vild nat i Dubai, vågner Cassie og opdager, at der ligger et lig i sengen ved siden af hende. Desværre for Cassie, husker hun ikke ret meget fra aftenen før, så nu må hun prøve at undgå, at mistanken falder på hende, imens hun samtidig skal finde ud af, hvad der egentlig skete.

En førsteklasses thriller kombineret med Cuocos forfriskende skuespil gør HBO's serie underholdende og i høj grad værd at se. Serien blev også nomineret til bedste hovedrolleindehaver og bedste tv-serie på Golden Globe, og sæson 2 er allerede bestilt. 

Sæsoner på HBO Max: 2

Se The Flight Attendant her.

Mayans M.C.

Mayans MC - en motorcyklist kører igennem et ørkenlandskab og kigger sig over skulderen

Mayans MC (Image credit: FX)

I efterfølgeren til den fremragende Sons of Anarchy flytter fokus over til en konkurrerende motorcykelbande, Mayans M.C. Ezekiel Reyes er netop blevet løsladt fra fængslet, og nu vil han prøve at skabe sig et ny liv som medlem af Maynans. Serien, der er skabt af Kurt Sutter, tager et lidt anderledes, men alligevel let genkendeligt blik på et emne, som mange elsker. Mayans M.C. er da også på vej med en 4. sæson.

Sæsoner på HBO Max: 3

Se Mayans M.C. her

Friends

Venner - De seks venner sidder med hver deres sugerør og deler to milkshakes.

Venner (Image credit: NBC Universal)

Kult-serien Friends er en amerikansk sitcom, der blev sendt i perioden 1994 til 2004. Her kan du køre en ordentlig maraton på HBO Max. Serien handler om seks venner, der bor i Greenwich Village-distriktet i New York i 1990'erne. Vi  møder blandt andre modeeksperten Rachel Green, den sjove nørd Chandler Bing, pigemagneten Joey Tribbiani ... du ved det alligevel mindst lige så godt som os, for hvem har ikke set venner? Hvis du er en af de få, der endnu ikke har set serien, er det bestemt på tide. Denne feelgood-serie byder på meget sjov, og der er masser af binge-venligt indhold.

Sæsoner på HBO Max: 10

Se Friends her Og se Friends Reunion her

Sex and the City

Sex and the City

Sex and the City (Image credit: Showmax)

Sex and the city er en anden komedieperle fra 1990'erne. Her møder vi Carrie Bradshaw, en forfatter i trediverne, der skriver som sine oplevelser som single i New York. I løbet af serien lærer vi at hendes nærmeste venner at kende:  Samantha, Miranda og Charlotte, og hver af dem har meget forskellige personligheder, arbejdsliv og oplevelser. Det er en vidunderlig serie, der er perfekt, hvis du vil have noget sjovt at se på, eller som hygge i baggrunden, imens du gør rent.

Sæsoner på HBO Max: 6

Se Sex and the City her

True Blood

True Blood - To vampyrer står side om side smurt ind i blod.

True Blood (Image credit: HBO)

Den røg lidt af sporet, da varulvene dukkede op, men HBOs vampyrsaga var vanedannende i de tidlige sæsoner. Med så meget sex (som rimeligvis kan forventes fra HBO) plus tonsvis af blod og vold, var dette bestemt en fuldblods vampyrserie. Men tv-seriens hemmelige våben var et tykt lag af underliggende satire, der skød med skarpt mod forældede holdninger, blandt andet homoseksualitet i højreorienterede konservative kredse i USA. 

Sæsoner på HBO Max: 7

Se True Blood her

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad tilbyder HBO Max?

På HBO Max finder du alt fra film, serier og dokumentarer i genrer som action, sci-fi, fantasy, komedie, drama og meget mere. HBO Max er vokset enormt i nyere tid og er i dag en af de største og mest populære streamingtjenester i Danmark, så du har masser af indhold at vælge imellem.

Hvad koster HBO Max?

HBO Max koster 79 kr. om måneden eller 599 kr. om året. Hvis du vælger at betale for et helt år på én gang i stedet for at betale hver måned, sparer du hele 36%. HBO Max har ingen bindingsperiode, og du kan vælge at opsige dit abonnement, når du vil.

Hvordan får jeg HBO Max?

For at se film og serier på HBO Max skal du oprette et abonnement. Det kan du gøre ved at besøge HBO Max's officielle hjemmeside. Her kan du vælge mellem et månedligt eller et årligt abonnement, og oprette en konto.

Hvilken streaming-tjeneste er bedst?

Der er masser af streamingtjenester at vælge imellem, så det kan virke temmelig uoverskueligt at finde ud af, hvad du skal vælge. Netflix plejede at være den førende og den mest populære, men sådan er det ikke længere. HBO Max er blevet temmelig populær i Danmark. Siden efteråret sidste år har vi danskere haft adgang til HBO-serier (og andet) via streamingtjenesten. Først hed den HBO Nordic og nu hedder den så HBO Max. Det kan du læse meget mere om i vores artikel her.

Derudover har vi den den veletablerede Viaplay, den hurtigt voksende Amazon Prime Video, Apples Apple TV+, den populære Disney+og selvfølgelig de store tv-kanalers egne tjenester DRTV og TV2 Play. Discoverys har deres egen tjeneste, kaldet Dplay, men det er dog ikke den bedste tjeneste, hvis du leder efter tv-serier. Paramount+ er også kommet med på banen, og som noget af det nyeste har Nordisk film også lanceret sin helt egen streamingtjeneste Nordisk Film+.

Det er svært at svare på, hvad den bedste streamingtjeneste er, for det afhænger helt og holdent af, hvilket indhold du foretrækker og selvfølgelig af prisen.

Hvis du vil vide mere om de forskellige streamingtjenester, kan du besøge vores guide over de bedste streamingtjenester. Den giver dig en oversigt over alle de ovennævnte tjenester samt deres priser og fokus. Desuden finder du også en kort oversigt over hver tjeneste og nogle af de bedste  serier og film, som de har at byde på.

Se også:

Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.

Med bidrag fra