Ultimate Ears lancerer ny robust højtaler: Everboom

Ultimate Ears EVERBOOM
(Foto: Logitech)

Ultimate Ears har lanceret en ny Bluetooth-højttaler. Everboom  er en bærbar højtaler i robust design, der både er vand- og støvtæt.

Ultimate Ears har også opdateret sine andre modeller i Boom-serien: Det inkluderer Wonderboom 4, boom 4 og Megaboom 4 med nye farver, forbedret lyd og USB-C opladningsporte. Disse opdateringer inkluderer forbedrede basradiatorer og brugen af genbrugsmaterialer.

"Vores brugere har dynamiske liv, der kræver et lydspor, der er lige så tilpasningsdygtigt og robust som deres forskellige aktiviteter," siger Jonah Staw, general manager for Ultimate Ears. "Everboom  er vores svar på deres ønske om en bærbar højttaler, der kombinerer robusthed med overlegen lydkvalitet. Det er meningen, at den skal være en kernedel af deres udforskning."

Bygget til action og eventyr

Ultimate Ears, fra Logitech, har annonceret deres nye robuste højtaler, Everboom , som er designet til at levere kraftfuld 360° lyd. Everboom  er skabt til at kunne klare barske omgivelser med en IP67-klassificering, hvilket betyder, at den er vandtæt, støvtæt og flydende. Højtaleren har en Bluetooth rækkevidde på 55 meter og op til 20 timers spilletid, hvilket gør den ideel til udendørs eventyr. Den er udstyret med præcisionstunede drivere, der sikrer klare mellem- og højtoner samt dyb bas og tydelig vokal.

The Ultimate Ears Everboom clipped to a bag using its karabiner

(Image credit: Ultimate Ears)

Boost lyden, når du er ude

Everboom  har et ovalt design, der minder om den prisvindende EPICBOOM og inkluderer en karabinhage, så den nemt kan fastgøres til tasker og rygsække. Den har også en Outdoor Boost-knap, der optimerer lyden til udendørs brug, samt en one-touch NFC-funktion til hurtig Bluetooth-forbindelse med NFC-kompatible smartphones.

Pris og tilgængelighed

De nye højtalere fra Ultimate Ears vil være tilgængelige hos udvalgte forhandlere fra den 26. juni 2024.

  • EVERBOOM vil koste 1.999 kroner og kommer i farverne Charcoal Black, Azure Blue, Enchanting Lilac og Raspberry Red.
  • WONDERBOOM 4 vil koste 749 kroner og fås i Active Black, Hyper Pink, Cobalt Blue og Joyous Bright.
  • BOOM 4 vil være tilgængelig for 999 kroner.
  • MEGABOOM 4 vil koste 1.499 kroner, og fås i farverne Active Black, Cobalt Blue, Raspberry Red og Enchanting Lilac.

Ultimate Ears Everboom -alternativer 

Et par sammenligner deres Ultimate Ears Wonderboom 4-højttalere

(Image credit: Ultimate Ears)

Hvis Everboom er uden for din prisklasse, har Ultimate Ears også opdateret tre af sine andre modeller i Boom-serien.  De er også lanceret samme med Everboom:

Wonderboom 4 (749 kroner) 

Boom 4 (999 kroner) 

Megaboom 4 (1.499 kroner)

De har alle IP67-klassificering, USB-C-opladning og en håndfuld opgraderinger - Boom og Megaboom 4 har "forbedrede dybe basradiatorer" for at levere en større lyd end deres forgængere, mens Wonderboom 4 har en podcast-tilstand.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.