Ny Epicboom-højttaler lanceres med bærbart design og 360°-lyd
Epicboom fra Ultimate Ears lover stor lyd hele vejen rundt.
Ultimate Ears, et brand fra Logitech, har lanceret Bluetooth-højttaleren Epicboom. Epicboom er fremstillet af 100% genanvendt polyesterstof og mindst 59% genanvendt plast og har et helt nyt, ovalt design, der gør den høje 360° baslyd mere transportabel og giver en uventet stor lyd i forhold til størrelsen.
”Vi designer vores produkter med vores kunder og deres livsstil i tankerne,” siger Jonah Staw, general manager for Ultimate Ears. ”Kunderne vil have stor lyd i en praktisk bærbar pakke, og det er, hvad vi har leveret med Epicboom. Denne højtaler kan prale af vores karakteristiske Ultimate Ears high-fidelity-lyd, samtidigt med at den leverer masser af volumen. Vi er glade for at kunne føje Epicboom til vores produktportefølje. Denne højtaler vil uden tvivl blive en del af livets episke øjeblikke.”
Pris og tilgængelighed
Ultimate Ears’ Epicboom kan købes på www.ultimateears.com fra den 6. september 2023 til en vejledende udsalgspris på 2.799 kr.
Fra den 22. september 2023 vil Epicboom også være tilgængelig hos udvalgte forhandlere.
Vandtæt højttaler med ekstra boost
Epicbooms ovale design skaber ifølge Ultimate Ears en høj indre akustisk volumen og er kombineret med en 4,6" bashøjtaler for basklarhed og fordybende lyd. Med en IP67-klassificering er Epicboom vandtæt og støvtæt og kan flyde, hvilket gør den til den perfekte ledsager både hjemme og udendørs. Når du vil flytte en fest fra indendørs til udendørs, justerer Epicbooms interne mikrofon dynamisk EQ og afbalancerer lyden.
Epicboom fås i to farvevarianter: Cotton White + Lipstick Red og Charcoal Black + Lime. Højtaleren giver mulighed for op til 17 timers spilletid og har en Bluetooth-rækkevidde på 55 meter. I stedet for en besværlig manuel opsætning har højtaleren en one-touch NFC-funktion, der er tilgængelig for NFC-kompatible smartphones med Android 8.0 eller nyere. Sensoren opretter en Bluetooth-genvej, der gør det muligt for brugerne at tænde, parre, forbinde og afspille, hvilket også gør det nemt at skifte mellem flere personers afspilningslister på få sekunder. Yderligere EPICBOOM-funktioner omfatter en LED-batteriindikator og et USB-C-stik.
Helt ny BOOM-app
Via BOOM-appen, som er opdateret fra i dag, kan du vælge mellem forskellige forudindstillede EQ’er, herunder Signature, Bass Boost, Game/Cinema, Podcast/Vocal og den helt nye Deep Relaxation-tilstand. Du kan også tilpasse mellemtoner, høje toner og dybe toner i lyden baseret på dine personlige præferencer. Disse tilstande optimerer lyden til solo- og gruppeaktiviteter, herunder yoga, meditation, fester, stranddage og meget mere. Den populære funktion i BOOM-appen, PartyUp, giver dig mulighed for at parre flere Ultimate Ears-højtalere sammen, så du kan give dine fester et ekstra pift. Forbind EPICBOOM-, BOOM-, BOOM 2-, BOOM 3-, MEGABOOM, MEGABOOM 3- og HYPERBOOM-højtalerne trådløst for at få den ultimative lydoplevelse… med mindre, du tænker, at dét er for meget BOOM på én gang.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Højttaleren opdager i øvrigt selv, når du går udenfor og tænder for Outdoor Boost, der skruer endnu mere op for bassen.
Mere indbygget bæredygtighed
Lige som mange andre selskaber er moderselskabet bag Ultimate Ears - Logitech - gået i gang med at gøre deres produkter så bæredygtige som muligt. Det afspejler sig også hos Ultimate Ears, hvor miljømæssige og sociale påvirkninger er en del af alle designbeslutninger, lige fra det øjeblik råmaterialerne udvindes, til produktet er udtjent. Epicboom er fremstillet af 100% genanvendt polyesterstof og mindst 59% genanvendt plast for at give nyt liv til udtjent plast fra forbrugerelektronik. Papiremballagen til Epicboom kommer fra FSC-certificerede skove og andre kontrollerede kilder.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
Black Friday: Superdeal på det fantastiske Samsung S95D TV - Spar op til 10.000 kroner
How to watch CMA Awards 2024 online – replay stream of the 58th Annual Country Music Association Awards from anywhere tonight as Jelly Roll performs live
How to watch Night Court season 3 online: live stream the hit sitcom starring Melissa Rauch free from anywhere now