Spotify får nu sin officielle debut på Apple Watch

(Immagine:: Spotify)

Spotify har testet en betaversion af deres musikstreaming-app til Apple Watch i et par måneder nu, og i dag får den offentlige version så sin officielle debut. Men i lighed med betaen, er den første version af Spotify-app'en ret basal.

I sin nuværende form er der nærmest tale om en fjernbetjening på dit håndled, så du kan styre afspilning på iPhones eller Spotify Connect-enheder fra Apple Watch-skærmen. Brugerne vil kunne vælge playlister, blande og springe over sange eller podcast-episoder, få adgang til nyligt afspillede sange og yndlings-tracks.

Når du bruger app'en på uret, erstattes den traditionelle 'Now Playing'-skærm med Spotifys egen brugergrænseflade, hvilket giver nem adgang til kontroller, herunder muligheden for springe 15 sekunder frem eller tilbage i podcasts.

Desværre er app'en ikke i stand til at streame musik eller podcasts direkte til dit Apple Watch via enten en iPhone eller en LTE-forbindelse. Muligheden for at downloade tracks og høre dem offline er heller ikke tilgængelig i øjeblikket.

 

Kommer snart

Den manglende funktion til offline afspilning vil skuffe mange, da den ellers ville have gjort det muligt for Apple Watch-brugere at tage et sæt trådløse hovedtelefoner på og for eksempel løbe en tur uden deres iPhones.

Når det er sagt, så har Spotify lovet, at der kommer "mange spændende ting" app'en, herunder offline afspilning. Selskabet har dog ikke oplyst en tidsramme, ligesom de heller ikke har fortalt, hvilke andre funktioner, vi kan se frem til.

Selv om Spotify-app'en til iOS er blevet opdateret med Apple Watch-understøttelse i App Store, siger streamingselskabet, at de vil rulle den "nye oplevelse" ud i denne uge. Så hvis du ikke kan få adgang til app'en på uret endnu, kan du i det mindste regne med, at den kommer meget snart.

[Billedet er venligst stillet til rådighed af Spotify]

Sharmishta Sarkar
Managing Editor (APAC)

While she's happiest with a camera in her hand, Sharmishta's main priority is being TechRadar's APAC Managing Editor, looking after the day-to-day functioning of the Australian, New Zealand and Singapore editions of the site, steering everything from news and reviews to ecommerce content like deals and coupon codes. While she loves reviewing cameras and lenses when she can, she's also an avid reader and has become quite the expert on ereaders and E Ink writing tablets, having appeared on Singaporean radio to talk about these underrated devices. Other than her duties at TechRadar, she's also the Managing Editor of the Australian edition of Digital Camera World, and writes for Tom's Guide and T3.