TechRadar Konklusion
Der er mange grunde til at holde af Sennheiser Momentum Wireless (2019); de spiller fantastisk, ser god ud og lyden kan yderligere justeres i appen. Desværre skuffer de også lidt i forhold til batterilevetiden, en lidt for aggressiv sensor og en høj pris.
For
- +
Glimrende lydkvalitet
- +
Fedt design
- +
Justeringsmuligheder i appen
Imod
- -
Batterilevetiden er ikke den bedste
- -
Den indbyggede tænd/sluk-sensor er lidt sensitiv
- -
Dyrere end rivalerne
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Har du tidligere ejet et godt sæt støjreducerende hovedtelefoner, ved du også, hvor hurtigt man kan blive tilknyttet til dem – og samtidig hvor let man kan forlægge dem.
Takket være indbygget Tile tracking behøver du ikke længere gå i panik, hvis du ikke kan finde dine Sennheiser Momentum Wireless. De er en anelse dyrere end de største konkurrenter og vi satte os derfor for at finde ud af, om de så også er pengene værd.
Pris og tilgængelighed
De nye Sennheiser Momentum Wireless fås indtil videre kun i sort, men vil også komme i en off white udgave til november 2019. Uanset hvordan vi vender og drejer det, må vi forholde os til prisen. Sennheiser Momentum Wireless har en vejledende pris på 3.290 kroner. Det er cirka 1.000 kroner mere end hvad men for tiden kan finde Sony WH-1000XM3 til.
Noget af merprisen går til og kan retfærdiggøres med den indbyggede Tile-teknologi, men vi er stadig et godt stykke fra de nærmeste konkurrenter. Det er derfor interessant at se, om design, lyd og støjreducering er pengene værd?
Design
Sennheiser Momentum Wireless (2019) er tredje generation i en serie, og skiller sig ud fra mængden med et minimalistisk design i læder og metal. Selve kopperne er monteret på perleblæste arme af metal og kan justeres op og ned i højden. Hver kop holdes fast af en skinnende logobeklædt knap. Kabelføringen går fra toppen af kopperne og er ikke skjult, som vi eksempelvis har set det på Bose Headphones 700. Om man er til det ene eller andet, afhænger naturligvis af smag.
Kopperne er beklædt med lammeskind og kan foldes indad, når sættet ikke er i brug. De er ekstremt bløde og behagelige at have på i længere perioder. Der medfølger et etui af stof, hvori du finder et USB-C-kabel, en USB-C til USB-A-adapter samt et 3,5mm-kabel, hvis du vil benytte en kablet forbindelse.
De nye Momentum Wireless gør op med forgængernes bøvlede knapper. Power-knappen er helt væk og erstattet med en automatisk tænd/sluk-funktion, så aktiveres, når du folder hovedtelefonerne sammen. Der er ligeledes indbyggede sensorer, som sætter musik og andet på pause, hvis du fjerne hovedtelefonerne fra ørerne og eksempelvis hænger dem om halsen. Desværre er denne funktion temmelig aggressiv og vi oplevede ganske ofte, at musikken stoppede af sig selv, blot fordi hovetelefonerne sad en smule skævt eller rykkede lidt på sig, når vi var i bevægelse. Det er pænt irriterende.
Der er dog stadig et par knapper tilbage; du kan justere musikken med en multifunktionsknap. Tryk én gang for at starte og sætte musikken på pause, tryk to gange for at hoppe til næste nummer og tre gange for at afspille det forrige. Over og under denne sidder volumenknapperne og over dem alle tre sidder knappen til at justere graderne af støjreducering. Det er helt efter bogen. Sidst er der blevet plads til en knap, som aktiverer din foretrukne stemmeassistent.
Funktioner og batterilevetid
Det som først og fremmest adskiller de nye Momentum Wireless fra konkurrenterne er den indbyggede Tile tracker. På grund af denne, kan du lettere finde dine hovedtelefoner, hvis du glemmer hvor du har lagt dem. Du ”ringer” blot til dem fra Tile-appen – en smart funktion til den glemsomme type. Vi prøvede naturligvis funktionen af. Det tog underligt nok flere forsøg at danne forbindelse til hovedtelefonerne, men da den først var oprettet, fungerede det fint, og ”Find my Tile”-funktionen i appen fik hovedtelefonerne til at vibrere og ringe. Lyden bliver højere og højere jo længere du lader dem ringe. Det er smart.
Den anden smarte funktion er den indbyggede knap til stemmeassistenter. Du kan indtil videre bruge Siri og Google Asssistant og Sennheiser siger, at Alexa vil blive tilføjet senere hen.
Hvad batterilevetiden angår, lyder 17 timer umiddelbart ganske godt. Sammenligner vi det med de 30 timer i Sonys WH-1000XM3 er det lige pludselig knap så imponerende – især da disse samtidig er 1.000kr dyrere end Sony. Batterilevetiden er samtidig lavere end de originale Momentum Wireless, som lovede 22 timers batterilevetid. Det bør dog stadig være nok til de fleste og egner sig fint til daglig transport i offentlig transport eller flyrejser.
Parringsprocessen var ganske smertefri, ligesom Sennheisers Smart Control-app gjorde det let at justere støjdæmpningen.
Noise-cancellation
Sennheiser Momentum Wireless (2019) har en udmærket støjdæmpende funktion; de blokerer ikke lige så meget for støjen som eksempelvis Sony WH-1000XM3 eller Bose Noise Cancelling Headphones 700, men du kan stadig lytte til din musik i tilfredsstillende fred og ro.
Via Sennheiser Smart Control appen kan du justere graden af støjdæmpning; Max er logisk nok det højeste niveau, imens Anti-Wind-indstillingen fjerner vindstøj. Der er også en Anti-Pressure-indstilling, som fjerner ubehaget man ellers kan opleve ved støjdæmpende hovedtelefoner – forskellen er minimal, men hvis du lider af tryk i ørerne, vil du sikkert sætte pris på denne indstilling. Sidst er der Transparant Hearing-indstillingen. Denne lader omverdenen trænge ind, når du har behov for det. Du hører faktisk bedre med denne indstilling, end når Active Noise Cancelling er slået helt fra. DU behøver med andre ord ikke tage hovedtelefonerne af og på, når du skal høre, hvad der bliver sagt omkring dig.
Ydelse - lyd
Med sine 42mm trancducere er disse hovedtelefoner som skabt til at gengive ”en afbalanceret dybde og præcision, som vi kender den fra en studieoptagelse”.
Sennheiser Momentum Wireless understøtter Bluetooth 5.0 og codes såsom aptX, AAC, SBC samt aptX Low Latency. Du burde derfor ikke få irriterende udgald eller forsinkelser på signalet, når du ser videoer med disse hovedtelefoner.
I appen finder du en equalizer, som lader dig justere lyden til din smag. Måske vil du have mere bas eller en mere naturlig lyd med fokus på mellemtonen. Det er en god funktion at få med og noget som vi ikke ser i alle dyrere hovedtelefoner. VI oplevede, at standardindstillingen fungerede ganske tilfredsstillende for os.
Lytter vi først til Girl Rays Stupid Things, bemærker vi hvor naturlige og harmoniske vokalerne lyder. De går krystalklart igennem, ligesom man tydeligt hører keyboardet under samt de højere toner i slutningen af nummeret. Basnoter kan høres i baggrunden, men overdøver aldrig guitaren.
Går vi videre til Bon Ivers iMI, hører vi tydeligt hvor rig og detaljerede disse hovedtelefoner kan lyde. Bassen omslutter de vokale harmonier imens industrielle beats danser rundt i det åbne lydbillede. Som sporet når sit klimaks intensiveres bassen og når de højeste frekvenser uden at lyde skinger.
Man kan overordnet sige, at lydbilledet i Sennheiser Momentum wireless er utrolig bredt og detaljeret. De egner sig hermed utrolig godt til at gengive musik, uanset hvor kompleks den måtte være. Lyden er meget klar og du vil bemærke detaljer, som du ikke tidligere har lagt mærke til. Kan du godt lide en naturtro lyd, er det her lige hvad du leder efter.
Dom
Når det kommer til rå lydkvalitet, er Sennheiser Momentum Wireless (2019) med i front og leverer en fremragende lyd med masser af detaljer, varm bas og naturlig diskant.
Den justerbare støjdæmpning er god, men ikke helt på niveau med de for kategorien førende Sony WH-1000XM3. Dertil får du en meget kortere batterilevetid og en højere pris. Så hvorfor skal man overhovedet overveje Sennheiser, når nu WH-1000XM3 på pairet er bedre og billigere?
Hvis du er interesseret i den indbyggede Tile tracking, kan lide det industrielle design og de lækre materialer, bær Momentum Wireless stadig være et godt køb. Hvad angår lydkvaliteten, liggerde de to meget tæt op ad hinanden.
Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.