Anmeldelse: Sony WH-1000XM3 Trådløse Hovedtelefoner

Sonys bedst sælgende trådløse hovedtelefoner er lige blevet (en anelse) bedre

TechRadar Konklusion

Selvom der ikke er tale om en gennemgribende opgradering i forhold til sidste års WH-1000XM2, har Sony WH-1000XM3 flere gode småjusteringer til et allerede fremragende sæt støjdæmpende hovedtelefoner.

For

  • +

    Fremragende støjdæmpning

  • +

    Fantastic lydkvalitet

  • +

    Quick Attention Mode

  • +

    30 timers batterilevetid

Imod

  • -

    Kun småjusteringer i forhold til 1000XM2

  • -

    Middelmådig opkaldskvalitet

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Hvis der er noget der overrasker ved Sonys nye WH-1000XM3, er det, at de er så konsistente i forhold til hvad de har sendt på markedet de sidste to år. Her tænker vi naturligvis på Sony WH-1000XM2og Sony MDR-1000X. I korte træk er det et sæt støjdæmpende hovedtelefoner, der kan slå alt hvad Bose har at byde på og det med hænderne på ryggen. 

Dette skyldes, at imens Bose igennem årene, har gjort et fremragende stykke arbejde med at perfektionere deres algoritme for støjdæmpning, har Sony brugt tiden på at perfektionere lydkvaliteten imens de samtidig har skabt en algoritme der tilpasser sig, og skaber ikke blot én men flere lydbarrierer, som tilpasser sig dine omgivelser. Denne fremragende kombination fra sidste år, sammenkoblet med subtile justeringer, såsom en mere behagelig polstring på bøjlen, et lettere design og en attraktiv pris, gør disse hovedtelefoner til den nye konge af støjdæmpning… selvom de stadig ligner sidste års model lidt for meget.

Sony WH-1000XM3 pris og tilgængelighed

  • Pris: 2.799 kroner

For tredje år i træk er 1000X Sonys flagskib inden for hovedtelefoner. De har masser af funktioner, som netop understreger og lyder som et sæt premium-hovedtelefoner bør lyde.

Med det sagt og fordi de har så mange funktioner, er de også en del dyrere en de gængse støjdæmpende hovedtelefoner. Den vejledende pris er 2.799 kroner. Det er bestemt ikke billigt, men alligevel sammenligneligt med sidste års model, Sony WH-1000XM2.

Hvorfor er de så dyre? Det er der et par grunde til.

Sony har proppet meget hardware ind i disse hovedtelefoner for ikke at nævne de fire mikrofoner, der sidder på indersiden og ydersiden af de to kopper. Støjdæmpning af denne kaliber kræver desuden en masse software, hvilket betyder, at WH-1000XM2 har en indbygget processor kaldet NC1, der i realtid udfører beregninger. Tilføj her en berøringsfølsom kop og prisen begynder at give mere mening.

Sony WH-1000XM3 blev afsløret på IFA 2018og kom I butikkerne I august 2018. 

Design

  • Lettere end sidste års model
  • Ny polstring på bøjlen
  • USB-C-port til opladning
  • Bruger udvidet trouch-styring

Den ubestridt største forskel på 1000X ligger i designet af hovedtelefonerne: De er lettere end sidste års model og sidder tættere om hovedet.

Hvad vægten angår, er de 22 gram lettere. Det lyder ikke af meget, men forestil dig at du går med dem over længere tid eller har dem på under en oversøisk flyvetur, så betyder hvert et gram noget.

En anden designforskel skal findes i den tættere tilpasningsform, som skyldes den nye polstring på bøjlen, der nu er blevet blødere. Det gør hovedtelefonerne mere behagelige, men får dem også til at se mindre nørdede ud, når du har dem på. Sonys har desuden gjort kopperne dybere og skiftet sølvdetaljerne ud med detaljer i kobberfarve.

Sidst har Sony valgt at skifte microUSB-porten på den højre kop ud med USB-C, hvilket både kan mindske og øge mængden af kabler du skal rende rundt med i din taske. 

Bortset fra småjusteringer er dette stadig et par minimalistiske hovedtelefoner, som virkelig appellerer til det business-klasse-segment Sony prøver at ramme.

1000XM3 kommer i to farver – helt sort eller grå-sølv – og er, hvis man ser bort fra det indgraverede Sony-logo, meget diskrete i deres udtryk.

PÅ den venstre kop finder du modellens eneste to knapper. Den ene er til Power/Bluetooth imens den anden skifter imellem støjdæmpningens tre indstillingsmuligheder: Tændt, Ambient Mode og fra. Under knapperne finder du en AUX-indgang, som på den anden kop er erstattet af en USB-C-port, der bruges til at lade hovedtelefonerne op. I kassen ligger et USB til USB-C-kabel, sammen med et 3,5mm aux-kabel, en flyadapter og et rejseetui. 

Hvad der mangler, er naturligvis knapperne til afspilning. Sony har gemt dem godt i den højre kop takket være en berøringsfølsom overflade. For at springe et nummer frem, skal du swipe til højre og til venstre, hvis du ønsker at springe tilbage. Du sætter på pause ved at tappe to gange og genoptager på samme måde. For at skrue op og ned for lyden skal du swipe op og ned. 

Det er et system der tager lidt tid at vænne sig til, men når du har brugt det en uges tid, føles det helt naturligt.

Ydelse

  • Kraftfuld støjdæmpning
  • Quick Attention Mode
  • aptX- og aptX HD-understøttelse
  • Minimal ændring i lydkvaliteten
  • Google Assistant-integration
  • Better opkaldskvalitet - men stadig ikke god

Det giver sig selv, at man køber et sæt støjdæmpende hovedtelefoner for deres evne til at eliminere og holde støj ude. Inden for det felt, er ingen bedre end 1000XM3. 

Ifølge test udført af Sony, er 1000XM3 hele fire gange mere effektive til at eliminere støj end 1000XM2 – en imponerende bedrift når man tænker på, hvor godt M2 klarede sig sidste år.

I praksis holder påstanden bestemt vand, både når der er tale om de lave frekvenser, som du oplever, når du rejser med tog eller fly eller i et kontormiljø, hvor det er de høje frekvenser såsom ved folk der taler eller afspilning af musik. I stort set ethvert miljø klarede WH-1000XM3 sig eksemplarisk, og reducerede ofte en forstyrrende høj brummen til en mere medgørlig summen – i visse tilfælde elimineredes støjen totalt.

Som med sidste års model, kan også 1000XM3 selektivt slippe visse lyde igennem barrieren og ind i hovedtelefonerne. Med Ambient Noise Mode slået til, vil eksempelvis meddelelser via banegårdens højttalere kunne høres, imens Quick Attention Mode hurtigt lader dig lukke udefrakommende lyd ind, uden at du behøver at tage hovedtelefoner af. Dette sker i stedet ved, at lydstyrken reduceres, samt ved at benytte de mikrofoner der sidder på hver side af kopperne. Det er en funktion du ikke finder på et sæt Bose-hovedtelefoner og som adskiller Sony fra konkurrenterne.

Imens støjdæmpningen er blevet forbedret betragteligt, er lydkvaliteten den samme i forhold til 1000XM2… hvilket måske havde være et skuffelse, hvis det ikke var fordi, at M2 i forvejen er et så imponerende sæt hovedtelefoner.

Som vi sagde sidste år, spiller disse hovedtelefoner bedre, hvis du benytter en Android-telefon, der understøtter aptX HD-standarden. Men selv med en iPhone lyder de overraskende godt. Mellemtonen er ligefrem, de høje toner står krystalklart og bassen har vægt og kan slå fra sig. De skinner især med en enhed, der understøtter LDAC-codec - som eksempelvis Sony Walkman – men de er på ingen måde begrænset til brug med disse.

Imens deres lydkvalitet og støjdæmpende egenskaber gør Sonys seneste flagskib inden for støjdæmpende hovedtelefoner til nogle af de bedste på markedet, bliver de kun endnu bedre, når de får Google Assistant indbygget. Funktionen var ikke tilgængelig, da vi skrev denne anmeldelse, men Sony har lovet, at de vil blive opdateret omkring september. Til den tid vil du kunne aktivere assistenten med et let tryk på siden. 

Sonys konkurrent, Bose QuietComfort 35 II, har allerede denne funktion, men vær forberedt på en stor forskel i lydkvaliteten, hvis du vælger Bose fremfor Sonys 1000XM3. 

Det sidste aspekt, der er værd at berøre i forhold til ydelsen på 1000XM3 er opkaldskvaliteten. Under flere opkald foretaget med hovedtelefonerne på, noterede de folk vi talte med, at lyden var klar, men lavere end hvis vi havde benyttet telefonens indbyggede mikrofon. Dette skyldes meget vel de ekstra mikrofoner Sony har bygget ind i hovedtelefonerne. 

Med det sagt, kan de godt bruges til et opkald i ny og næ, selvom de næppe bliver din foretrukne løsning, hvis du ofte laver opkald i et kontormiljø. Opkaldskvaliteten er ikke så god på 100XM3 som den eksempelvis er på andre business-headsets.

Batterilevetid

  • 30 timers batterilevetid
  • Quick Charge mode
  • Auto-off mode igennem appen

Hvor længe holder disse hovedtelefoner så på en opladning? Mange faktorer spiller ind her, men efter et par dages brug kom vi frem til omkring 30 timer. Over en periode på fire dage, hvor vi testede hovedtelefonerne, behøvede vi slet ikke genoplade dem og havde den sidste dag stadig 30% batteri tilbage.

Til sammenligning er det 10 timer mere end Bose QuietComfort 35 i trådløs tilstand og 10 timer mindre end Bose i kablet tilstand. Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det stadig rigeligt til at krydse Atlanten samt flyve hjem igen.

Skulle du alligevel være ved at løbe tør for strøm, har 1000XM3 naturligvis en ”Quick Charge”-funktion, som giver dig omkring fem timer på kun 10 minutter. Vi testede denne påstand af ved at lade op fra 30% til 50% på kun 10 minutter. Godkendt!

Vil du gerne have dem til at holde lidt længere, kan du bruge Sonys Headphones Connect App, der lader dig forkorte tiden før hovedtelefonerne går i dvaletilstand. Standardindstillingen er 15 minutter, men du kan reducere det ned til fem, hvis du vil have mest mulig ud af batteriet. 

Endelig dom

Endnu et år og et endnu et par imponerende støjdæmpende hovedtelefoner fra Sony. Sony WH-1000XM3 er præcis de hovedtelefoner vi har lært at forvente fra den nye leder af støjdæmpende hovedtelefoner… selvom de adskiller sig for lidt fra sidste års model.

Så med mindre du er en tech-smart globetrotter, der har brug for de mest behagelige og smarteste hovedtelefoner, eller én der sidder på et travlt kontor og engang imellem har brug for at tage et opkald, bør du nok spare nogle penge og købe et sæt Sony WH-1000XM2 i stedet. De er næsten lige så gode og nu endnu billigere end tidligere, takket være et nyligt prisfald.

Nick Pino

Nick Pino is Managing Editor, TV and AV for TechRadar's sister site, Tom's Guide. Previously, he was the Senior Editor of Home Entertainment at TechRadar, covering TVs, headphones, speakers, video games, VR and streaming devices. He's also written for GamesRadar+, Official Xbox Magazine, PC Gamer and other outlets over the last decade, and he has a degree in computer science he's not using if anyone wants it.