JBL Quantum Stream: Anmeldesen kort
JBL Quantum Stream er en virkelig god debut fra JBL. Firmaet har lavet lyd i mange år, men JBL Quantum Stream er deres første bud på en streaming-mikrofon. , men som har været et etableret navn inden for lyd i lang tid. Quantum-serien er deres streaming- og gaming tilbehør, og vores engelske kollega var meget begejstret for gaming-høretelefonerne JBL Quantum 810 (Åbner i nyt vindue). JBL Quantum Stream indtager ikke førstepladsen blandt USB-mikrofoner, men de har en fornuftig pris og en fornuftig ydelse, så medmindre man har topprofessionelle krav, så er den bestemt værd at overveje.
Så hvis du er på jagt efter din første USB-mikrofon, bør du derfor tage et nærmere kig på JBL Quantum Stream. Den lyder godt, har masser af funktioner og, vigtigst af alt, er den nem at sætte op og bruge. Denne brugervenlighed er virkelig det, der adskiller den fra mange af konkurrenterne. Afhængigt af dit setup og erfaring (eller mangel på samme) kan den være en bedre mulighed end mange af konkurrenterne.
JBL Quantum Stream: Pris og tilgængelighed
- Hvor meget koster den? 799 kroner
- Hvornår er den tilgængelig? Tilgængelig nu
Mikrofon: Kardioid- og multiretningsbestemte mønstre
Hastighed: 24-bit/96kHz
Frekvensrespons: 20Hz-20kHz
Forbindelse: USB
Vægt: 248 g
JBL Quantum Stream er forholdsvis billig med en pris på 799 kroner. Med denne pris ligger den på mellemniveau rent prismæssigt, og du kan både finde dyrere og billigere muligheder.
Men Quantum Stream giver god balance mellem pris og funktionalitet, hvilket gør den til et ideelt valg for dem med begrænsede midler på jagt efter en funktionel, alsidig og velklingende mikrofon.
JBL Quantum Stream: Design
- Enkelt design, der skjuler en masse funktionalitet
- Portene er placeret uhensigtsmæssigt
Noget af det bedste ved JBL Quantum Stream, er, hvor strømlinet dens design er. Ved første øjekast er det så enkelt som det kan blive. Den leveres i en mat sort finish med et aluminiumsgitter, der dækker mikrofonkapslen, og en hård, robust plastikskal.
Eneste udsmykning er et sølvfarvet JBL-logo, en lille drejeknap (som du også kan trykke på) på forsiden og en mikrofon-mute-touch knap i toppen. Stativet er også helt enkelt med sin holder og fod i aluminium.
Der foregår dog mere end man umiddelbart kan se. Drejeknappen er nemlig en multifunktionsdrejeknap, der kan bruges til at justere hovedtelefonens lydstyrke, mikrofonens lydstyrke og skifte polarmønster (det område mikrofonen opfanger lyd i).
Der venter flere overraskelser i bunden af mikrofonen. En RGB-ring om mikrofonens nederste kant kan skifte farve og intensitet afhængigt af den indstilling, du justerer. Når mikrofonen er slukket, er lyset f.eks. rødt. Når du drejer på knappen, bliver lyset lyseblåt for at indikere, at du justerer computerens lydstyrke. Trykker du på drejeknappen skifter lyset farve til lille for at vise, at du justerer mikrofonens lysstyrke. Lyset bliver også svagere eller kraftigere, afhængigt af om du skruer op eller ned.
USB-C-porten og hovedtelefonstikket er også placeret nedenunder for at give et mere minimalistisk udseende. Det er egentlig et godt valg, men afstand imellem mikrofon og aluminumsfoden er bare lidt for lille til at det føles naturligt. Havde der været større afstand, ville det være lettere at komme til. Når man tilslutter et par hovedtelefoner med en tyk ledning, skal der fumles lidt, før det fungerer. Hvis du er jeg knap nok i stand til at få det til at passe. Det bliver værre, hvis du bruger et bredere stativ ved monteringen, da det vil gøre USB-C-porten endnu sværere at komme til.
Da stativet har et indbygget kugleled, kan det bevæge sig i alle retninger i ca. 30 grader. Men hvis du foretrækker at bruge en ekstern bomarm, kan du enten skrue bunden af (hvis du f.eks. vil beholde kugleleddet) eller fjerne hele stativet helt og montere det på et eksternt stativ.
JBL Quantum Stream: Ydelse
- Lydkvaliteten er god med masser af low-end
- Kontrolelementer og app er nemme at bruge
JBL Quantum Stream leverer, når det gælder lyd. Takket være det fulde 20-20 kHz-område kommer min stemme klart og fyldigt frem, mens den bevarer de dybe toner. Hvis jeg kommer meget tæt på den, er nærhedseffekten meget udtalt. Men det udligner sig, når jeg trækker mig 50 cm tilbage.
Der er mindre nærhedseffekt med den omnidirektionelle tilstand, men samtidig også meget mere baggrundsstøj. Dette er typisk for omnidirektionelle polar mønstre, især med USB-mikrofoner, så du får den bedste lyd i rolige omgivelser. Selv om den altså ikke formår at fjerne baggrundsstøj, optager det omnidirektionelle polarmønster i det mindste jævnt på alle sider af mikrofonen, hvilket gør den nemt at bruge for dem, der lige er begyndt at streame eller optage podcasts.
Mikrofonen har en tendens til at opfange nogle vibrationer. Den registrerer alle mine tryk på bordet, stativet eller mikrofonhuset. Den lyd, den opfangede, var ikke så højlydt, men det er værd at overveje at investere i og bruge en bomarm eller et støddæmpningsbeslag, især hvis du har en tendens til at blive animeret, mens du streamer.
Mikrofonen er nemt at bruge via multifunktionshjulet, men du kan også finjustere alle indstillinger via JBL Quantum Engine-appen. Den er kun tilgængelig til pc, men den gør det meget nemt og intuitivt at justere lydstyrke finjustere belysningen (noget, du ikke kan gøre med bare drejeknappen). Appen har også en 5-band EQ samt fem forskellige presets at vælge imellem, så du kan justere, hvordan du lyder, når du bruger den live.
Skal du købe JBL Quantum Stream?
Køb den, hvis...
Køb den ikke, hvis...
Andre muligheder
Sådan tester vi
Vi er stolte af vores uafhængighed og vores grundige testproces, hvor vi laver en grundig gennemgang af de produkter, vi anmelder, og sørger for, at vores anmeldelser opdateres og vedligeholdes - uanset hvornår en enhed er lanceret, er den stadig på vores radar, hvis du stadig kan købe den i butikkerne.
Læs mere om, hvordan vi tester produkter (Åbner i nyt vindue)