Logitechs nye MX Brio-webcam har genial funktion
Logitech nyeste webcam - MX Brio - kommer med høj opløsning og genial funktion.
Logitech har lanceret deres mest avancerede webcamera, der skal gøre det lettere at fjernarbejde. MX Brio og MX Brio 705 for Business to nye webcams fra Logitech. Kameraet leverer en opløsning på Ultra HD 4K
”Vi ved, at MX-brugere samarbejder og kommunikerer fra mange forskellige miljøer og har brug for et alsidigt webcam, der tilbyder den bedste video- og lydkvalitet,” fortæller Anatoliy Polyanker, General Manager for MX Business hos Logitech. ”MX Brio er et webcam af allerhøjeste kvalitet; det kan tilpasses og giver mulighed for at vise sig selv eller sit arbejde på den bedst mulige måde.”
Priser og tilgængelighed
MX Brio, der fås i farverne Graphite og Pale Grey, er tilgængelig fra marts 2024 hos Logitech og hos udvalgte forhandlere til en vejledende udsalgspris på 1.699 kr.
Høj opløsning og AI-justering
MX Brio kommer med Ultra HD 4K-opløsning og avancerede webcam-censorer. Ifølge Logitech giver det kameraet 70% større pixels end dere tidligere skarpeste webcam, Brio 4K. En AI-forbedret billedkvalitet korrigerer automatisk lyset og har ansigtsbaseret billedforbedring. Det resulterer i et mere naturligt billede og video med dobbelt så god synlighed af ansigter. Derudover er finere billeddetaljer under vanskelige lysforhold dobbelt så gode som med Brio 4K, viser en test af DXOMARK laboratorium. Kameraet kommer i to farver Graphite og Pale Grey. De er fremstillet genanvendt plast – 82% fra Graphite og 75% fra Pale Grey.
”Show Mode” og mange justeringsmuligheder
Logitech har udstyret kameraet med en genial funktion: ”Show Mode”. Når du vipper kameraet, så det peger ned mod skrivebordet, vendes billede om. På den måde vender billedet den rigtige vej, når du deler skitser eller andet med kolleger.
Kameraet kommer med en masse avancerede tilpasningsmuligheder. Brugerne kan finjustere justere eksponering, farvetone, livlighed, synsfelt og meget andet ved hjælp af Logi Options+, Logi Tune og G Hub Software.
Også til business-folket
Logitech har også lanceret en business-version af kameraet. MX Brio 705 er kompatibel med langt de fleste videokonferenceplatforme og er certificeret til Microsoft Teams, Google Meet og Zoom, og fungerer med Chromebook. Derudover kan IT-administratorer opdatere firmware og fejlfinde problemer for deres hybridteams sikkert via den webbaserede enhedsadministrationsplatform Logitech Sync.
Vil du have flere Pro-nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig til TechRadar Pro-nyhedsbrevet for at få alle de bedste nyheder, synspunkter, funktioner og vejledninger, som din virksomhed har brug for for at få succes!
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.