Google lancerer nu Gemini-appen i Danmark
Du kan hente Gemini til (Android)mobilen fra i dag
Danske brugere får nu mulighed for at booste deres kreativitet og styrke produktiviteten på farten med en AI-drevet assistent fra Google lige ved hånden.
Tidligere på året lancerede Google chatbotten Gemini som app i USA og en række andre lande udenfor EU. Nu er turen kommet til Europa og herunder også Danmark. Fra i dag er app’en tilgængelig på Android og gradvist i løbet af de kommende to uger også til alle iOS-enheder.
”Der er rigtig mange hverdagssituationer, hvor man ikke lige sidder foran computeren, og hvor Gemini kan være en hjælp. På jobbet, i supermarkedet, i fitnesscenteret etc. Appen er et vigtigt skridt på vejen mod at skabe en endnu mere hjælpsom og personlig assistent, der kan højne både produktiviteten og kreativiteten, når man har brug for det,” siger Jesper Vangkilde, der er kommunikationschef for Google i Danmark.
Tal til Gemini eller søg i tekst og billeder
Gemini kan søge på tre måder: I tekst, i billeder eller ved at du taler til den.
Tag fx et billede af dit flade dæk med mobilen og bed Gemini om instruktioner til, hvordan du fikser det. Eller tag et billede af en tegning og bed om en historie, som passer til. Eller få hjælp til at skrive et takkekort, sammensætte et aftensmåltid efter kostrådene eller planlægge den perfekte date eller weekendtur til en storby.
Man kan også bruge Gemini til at få svar fra nogle af Googles mest brugte apps såsom Maps, YouTube og Gmail - eksempelvis ved at få sine ulæste mails opsummeret.
For Android-brugere kan Gemini fra i dag tilgås fra mobil på to måder: Du kan enten downloade Gemini-appen eller tilvælge Gemini-funktionen via Google Assistant. Gør du det sidste, kan du bruge Gemini som en overligger i andre apps og dermed få hjælp relateret til det indhold, du ser på din skærm.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
I Gemini-appen får du også adgang til mange af de samme stemme-funktioner, som Google Assistant tilbyder. Fx muligheden for at indstille timere og alarmer, foretage opkald og styre hjemmets smart home-enheder.
Læs mere
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.