Xiaomis nye gennemsigtige OLED er det underligste TV vi nogensinde har set
Kan købes i denne uge, men kun i Asien
Xiaomi dækker efterhånden mange kategorier, når det kommer til elektronik, og den kinesiske tech-gigant har for nyligt annonceret en række nye produkter, herunder Mi 10 Ultra, som er deres nye flagskib inden for telefoner… og nu også et helt gennemsigtigt TV. Selv om Xiaomi Mi TV LUX OLED Transparent Edition har en ret betydelig nyhedsværdi, vil TV’et overraskende nok kunne købes i Kina fra d. 16. august, hvor det kommer til at koste hvad der svarer til ca. 45.000 danske kroner.
- Xiaomi gennemsigtige OLED tilslutter sig andre sjove TV som Samsungs The Frame...
- ...det roterende og lodrette Samsung Sero TV...
- ...og naturligbis Samsungs gigantiske The Wall
Som titlen antyder (og produktvideoen viser), kan du se gennem tv'et både når det er slukket, og når det viser indhold, men Xiaomi som hævder, ser "det ud som om billederne hænger i luften".
Udover den primære funktion tilbyder den transparente udgave af Mi TV LUX et 55-tommer OLED-panel, 120Hz opdateringsfrekvens, 93% DCI-P3 farveunderstøttelse og “150000: 1 statisk kontrastforhold samt et uendeligt dynamisk kontrastforhold”.
Naturligvis er disse imponerende specifikationer ret afhængige af det rum, som du sætter TV’et i - møblerne, væggene og andre genstande, som placeres bag det, vil uden tvivl have indflydelse på dets klarhed, og det samme vil rummets belysning.
Selvom der endnu ikke er nævnt noget om global tilgængelighed (og der er en chance for, at det aldrig forlader det asiatiske marked), er det faktum, at et gennemsigtigt tv nu kan masseproduceres, et stort skridt fremad for denne helt og aldeles nødvendige teknologi.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.