Teslaer bliver meget dyrere, når selvkørende biler bliver hverdag

Tesla Model X
Image credit: Shutterstock (Foto: Shutterstock)

Biler fra Tesla kan ende med at blive meget dyrere, når udviklingen inden for selvkørende modeller er endeligt klar, udtaler firmaets administrerende direktør, Elon Musk.

Musk har længe insisteret på, at Tesla repræsenterer en investering, som over tid vil stige i værdi, hvilket fik en hurtig Twitter-bruger til at spørge, om muligheden for at købe en bil var begrænset?

I sædvanlig Musk-stil svarede han blot: ”Yes”, men trak senere lidt i land og forklarede, at firmaet stadig ville sælge biler, men til en meget højere pris end de gør nu.

See more

Dette vil ifølge Musk skyldes, at en fuldt ud selvkørende Tesla vil kunne generere en indkomst, ved at fungere som taxi, når den ikke fragter sin ejer rundt, hvorved den bliver langt mere værdifuld end en almindelig bil.

På vej op

Dette er ikke første gang Musk har advaret om at Teslaer vil blive dyrere I fremtiden og firmaet er allerede begyndt at skrue op for priserne. Den første prisstigning kom i maj måned, hvor prisen på en bil med Teslas Full Self-Driving-pakke steg med adskillige tusind dollars.

Ejere af biler med Full Self-Driving-muligheden vil blive tilbudt hardware og software-opdateringer, som vil nærmer os ægte fuldblods selvkørende biler. Musk siger, at hver eftermontering vil øge bilens værdi, så det bør ses som en investering, modsat en almindelig bil, som tager værdi så snart den ruller ud ad indkørslen.

Via Electrek

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.