Sony trækker PES 2019 fra denne måneds gratis spil fra PlayStation Plus

Image Credit: Quantic Dream (Foto: Quantic Dream)

Hvis du er PS4-ejer og PlayStation Plus-medlem og havde håbet at kunne slappe af med en gratis fodboldsimulator i næste måned, må du tro om igen. I et uset træk fra Sony har de skiftet et af spillene ud i deres PS Plus-spil for juli måned.

Abonnenterne var ellers blevet lovet gratis adgang til Konamis PES 2019 som en del af deres online medlemskab i denne måned, men det er nu blevet fjernet og erstattet med et andet. I stedet får du det markant anderledes Detroit: Become Human Digital Deluxe edition fra udviklerne Quantic Dream.

”Vi bytter et spil ud i vores PS Plus-spil for juli måned,” står der i en opdatering til det tidligere PS Plus-opslag.

”Denne måned har vi tilføjet Detroit: Become Human Digital Deluxe Edition, som også inkluderer Heavy Rain til juli-spillene i stedet for Pro Evolution Soccer 2019. Vi beklager ulejligheden.”

Et besynderligt træk

Der er tale om et besynderligt og særdeles sjældent træk fra Sony. Så hvad er der sket? Det mødte lidt modstand., da PES 2019 oprindeligt blev afsløret som PS Plus-spil (selvom vi på TechRadar så frem til at give hinanden klø på grønsværen) og var spillets forblevet en del af pakken, havde der været tale om en ganske sports-orienteret PS Plus-måned. Det andet spil forbliver uændret – et indie bilspil, Horizon Chase Zero.

Dertil giver Detroit: Become Human mere værdi for pengene end PES 2019, selvom det for nyligt har været på tilbud – det blev oprindeligt lanceret som en AAA-eksklusiv titel og Digital Deluxe edition indeholder desuden den spirituelle forgænger, det historie- og valg-drevne krimieventyr Heavy Rain i forbedre PS4-udgave.

Det er værd at notere sig, at Quantic Dreams spil indtil for nyligt, var eksklusive til PlayStaion. Sidste måned udkom Heavy Rain til PC og Detroit: Become Human følger efter senere på året. Et tredje spil, som er den løst forbundne serie, Beyond: Two Souls vil også ramme PC-platformen d. 22. juli. Det er muligt at Sony har villet give dem en sidste hurra-oplevelse på platformen, inden de rykker videre til nye eventyr.

Selvom spillet delte vandene ved sin lancering, er Detroit: Become Human unægtelig en interessant titel, en historiedreven thriller sat i en nær fremtid, hvor menneskeagtige androider lever iblandt os. Det er ikke et smukt spil, men dog stadig et kig værd. Giv det et forsøg.

Gerald Lynch

Gerald is Editor-in-Chief of iMore.com. Previously he was the Executive Editor for TechRadar, taking care of the site's home cinema, gaming, smart home, entertainment and audio output. He loves gaming, but don't expect him to play with you unless your console is hooked up to a 4K HDR screen and a 7.1 surround system. Before TechRadar, Gerald was Editor of Gizmodo UK. He is also the author of 'Get Technology: Upgrade Your Future', published by Aurum Press.

TOPICS