Samsung Galaxy Tab S5 lanceres meget vel senere på året og indeholder chipsættet fra Galaxy S10

Image Credit: Samsung

Det kommer ikke som en kæmpe overraskelse, efter som Galaxy Tab S5e blev annonceret samtidig med Galaxy S10, men et nyt læk antyder, at Samsung snart vil annoncere Galaxy Tab S5.

Baseret på information hentet fra firmwaren i den kommende Samsung Galaxy Fold, ser det ud til, at Samsung har planer om at afsløre Galaxy Tab S5 i nær fremtid.

Detaljerne blev først opdaget af XDA Developers, og nævner blandt andet et Qualcomm Snapdragon 855-chipsæt.

Dette er seneste generation af chipsæt fra Qualcomm og sidder inden i Galaxy S10 og Galaxy S10 Plus, såfremt du køber dem i USA. Det er desuden at finde i en lang række andre topmodeller i 2019.

Dette er særligt interessant, idet firmaets forrige flagskibs-tablet - Samsungs Galaxy Tab S4 – ikke havde datidens bedste chipsæt, da den kom på gaden, men i stedet måtte nøjes med en ældre udgave (Snapdragon 835 i stedet for 845).

Det antydes derudover, at Galaxy Tab S5 bliver et anderledes produkt i forhold til den allerede lancerede Galaxy Tab S5e. Dette er en tablet i mellemklassen, imens Tab S5 ventes af blive et flagskib.

Når man tænker på, at Galaxy Tab S4 kun blev afsløret i august sidste år, hvilket var en uge før introduktionen af Galaxy Note 9, virker det ganske tidligt, at annoncere en ny model.

Det ville derfor virke naturligt, hvis der går et stykke tid endnu, før Galaxy Tab S5 rammer markedet. Det ville især virke besynderligt, hvis Samsung valgte at annoncere den nu og lade den stjæle rampelyset fra Galaxy Fold, som er en foldbar telefon, der kan omdannes til en 7.3-tommer tablet.

Selvom vi ikke har nogen konkrete detaljer vedrørende lanceringsdatoen for Galaxy Tab S5 på nuværende tidspunkt, vil vores bedste gæt være, at den bliver introduceret samtidig med Galaxy Note 10 senere på året.

James Peckham

James is Managing Editor for Android Police. Previously, he was Senior Phones Editor for TechRadar, and he has covered smartphones and the mobile space for the best part of a decade bringing you news on all the big announcements from top manufacturers making mobile phones and other portable gadgets. James is often testing out and reviewing the latest and greatest mobile phones, smartwatches, tablets, virtual reality headsets, fitness trackers and more. He once fell over.