Reddit blev hacket og personlig info fra udvalgte brugere eksponeret

Ved sidste opgørelse havde Reddit lige så mange månedlige brugere som Twitter, hvilket vil sige over 330 millioner. Det er det femte mest besøgte websted i USA, og i Australien har sitet de længste besøgstider blandt alle.

Det betyder så også, at websitet er et eftertragtet mål for hackere, og nu må Reddit så erkende, at de er blevet angrebet og ramt. Firmaets teknologichef, Christopher Slowe, har meddelt, at sitet blev hacket i perioden fra den 14. juni til den 18. juni i år. Under forløbet fik hackerne adgang til udvalgte brugeres personlige informationer.

Hackerne har især haft adgang til brugernavne, e-mail adresser og private beskeder fra brugere, der oprettede sig i perioden fra sitets lancering i 2005 til maj 2007.

Selv om hovedgruppen altså var brugere registreret frem til maj 2007, så skal du være opmærksom på, at hvis du har tilmeldt dig Reddits nyhedsbrev - og modtaget et sådan mellem den 3. juni og den 17. juni - så kan hackerne muligvis være i stand til at koble din e-mail adresse til dit brugernavn.

(Obs. Nogle links kan være skrevet på engelsk).

Hjælp?

Reddit er i fuld gang med at sende beskeder til de ramte brugere, og deres password bliver også automatisk erstattet med et nyt. Så hvis du ikke har hørt fra dem i løbet af et par dage, så er du ikke i farezonen.

Og hvis du har oprettet dig som burger efter maj 2007 og IKKE har modtaget en e-mail med afsenderen “noreply@redditmail.com” mellem den 3. og 7. juni, så har du heller ikke noget at bekymre dig om.

Som med så mange andre tilfælde, hvor websider er blevet hacket, så skal du selvfølgelig ændre dit password, hvis du tror, at du er blevet ramt af angrebet. Dette gælder også andre steder, hvor du benytter samme e-mail og password. Det er i øvrigt en god idé at sørge for en dobbelt godkendelsesbeskyttelse - hvis du ikke allerede har gjort det.

I en kommentar til sin egen post skriver Slowe, at Reddit ansatte sin første chef (Slowe) for sikkerheden få uger før angrebet, og at "han virkeligt har haft travlt fra starten".

Harry Domanski
Harry is an Australian Journalist for TechRadar with an ear to the ground for future tech, and the other in front of a vintage amplifier. He likes stories told in charming ways, and content consumed through massive screens. He also likes to get his hands dirty with the ethics of the tech.