Skip to main content

Lancering af PS5 kan være nært forestående grundet ny varemærkeregistrering

(Image credit: Sony)

Datoen for lanceringen af  PS5 nærmer sig – og vi er nu kommet i besiddelse af endnu et bevis, der antyder, at PlayStation 5 snart lanceres.

Tech-sitet, LetsGoDigital har opdaget en ansøgning om registrering af et varemærke til PlayStation 5, som i denne uge er blevet sendt ind i Schweitz af Sony Interactive Entertainment. Ansøgningen vedrører alt man kan forvente af en konsol, herunder hardware, tilbehør og software. I noterne til ansøgningen er desuden ønske om, at varemærket først registreres i Jamaica, dateret d. 3. oktober 2019. Det er normal praksis for virksomheder at søge om, at deres varemærker først registreres i lande såsom Jamaica, som ikke umiddelbart gør ansøgningerne søgbare for offentligheden. Dette understreger, at Sony har arbejdet med planerne i et stykke tid. 

Er lanceringen af PS5 nært forestående?

Noget tyder på, at tidspunktet for lanceringen af Sonys næste spillekonsol er nært forestående: Nu hvor selve hardwaren rent lovmæssigt er beskyttet, kan de begynde at reklamere for den længe inden salgsdatoen. Men er vi så tæt på en lancering af PS5? Det tyder det på, selvom vi ikke er nærmere en egentlig dato. Sony har endnu ikke meldt noget ud, men det stopper ikke internettets detektiver i at spekulere, hvilket en Reddit-tråd i sidste uge var bevis på. Her mente man at have fremskaffet bevis for et venue i New York City samt datoen d. 29. februar. Vi var knap så overbeviste, men nu hvor Sony lader til at røre på sig, har firmaet nok noget at vise os inden alt for længe.