Hos Panasonic på IFA 2022 fandt vi en lille, smart enhed til at tage med på rejsen - Panasonic Multishape består ganske enkelt af et håndtag, hvor du finder motor og batteri, og flere forskellige "hoveder", du kan montere på håndtaget. På den måde slipper du for at pakke både el-tandbørste, trimmer eller barbermaskine, når du skal ud at rejse. I stedet pakker du Panasonic Multishape og de forskellige "hoveder". På den måde sparer du plads i kufferten, så du kan tage et par ekstra t-shirts og sokker med på turen.
Det er nemt at udskifte hovederne, og hvis de på et tidspunkt bliver slidt eller går i stykker, behøver du ikke at udskifte hele enheden. I stedet kan du nøjes med at betale de 15-30 euro, som de forskellige trimmer-, shaver- eller tandbørstehoveder koster.
Panasonic Multishape er 5 værktøjer i én enhed
Panasonic Multishape har været på markedet et halvt års tid hos Panasonic (Åbner i nyt vindue) og forhandlere. Prisen på Multishape uden tilbehør ligger på cirka 70 euro og tilbehøret koster fra cirka 15 til 29 euro.
Du kan få følgende "hoveder" til Panasonic Multishape:
Tandbørste
Skæg- og hårtrimmer
Skæg-, hår- og bodytrimmer
Shaver
Næsehårstrimmer
Du kan både køber dem som sæt med Multishape og tilhørende hoveder, eller du kan købe dem hver for sig efter behov. Det er måske ikke den vildeste opfindelse nogensinde, men muligheden for at spare lidt plads i kufferten er bestemt en god ide. Især nu, hvor flere af de billigere flyselskaber har mindsket størrelsen på den baggage, du må have med i kabinen. Før kunne man godt klare sig med håndbagage, hvis der var tale om en kortere tur. Men med de pladsbesparende tiltag, tager vi med kyshånd imod ideer, der giver mindre bagage