Palms første mobil i mange år er blevet lækket – og den er lillebitte

Man har ikke hørt meget til mærket Palm i løbet af det sidste årti, men nu ser det ud til at få comeback, da nyheden om en ny Palm-mobil er blevet lækket.

Der er dog ikke tale om en ny rival til iPhone X eller andre af de store spillere på markedet, da mobilen er meget lille og kommer fra producenten TCL, der også står bag den relancerede Blackberry.

Ifølge en kilde, der har talt med Android Police, er mobilen - der tilsyneladende har kodenavet "Pepito" - og kommer med en 3,3 tommer LCD-skærm, beregnet til brugere, som er dødtrætte af at vandre rundt med stadigt større moderne smartphones.

Skærmen ser ud til at komme med en opløsning på 720p, hvilket faktisk kan virke meget skarpt på så lille et display, og den har angiveligt et lille 800mAh batteri.

Resten af specifikationerne er til gengæld ikke så små: Palm Pepito kommer med 3GB RAM, 32 GB lagerplads og et Snapdragon 435 chipset. Det er i den billige ende, og med de specifikationer lander den mellem Nokia 5 og Moto G6. Det er ikke helt i bunden af skalaen.

Ovenover kan du se et billede af den nye Palm og dets minimale batteri. Det har et enkelt bagkamera samt en kurvet, metallisk ramme, men i modsætning til tidligere Palm-mobiler, så har den ikke et hardware-tastatur.

Angiveligt kommer mobilen i titanium og guld-nuancer, kører Android 8.1, men har ikke et stik til hovedtelefon.

Kilden til lækket melder ikke noget om prisleje, eller hvornår den bliver lanceret. Umiddelbart lyder det til, at den ikke bliver tilgængelig overalt i verden, for kildens eneste oplysning på den front er, at den kommer i USA.

Hvis forlydenderne om telefonen står til troende, så forventer vi ikke, at den bliver specielt dyr, og om der er et marked til en ny mobil i så lille en størrelse er ikke til at forudsige.