OnePlus lancerer budget-mobilen OnePlusNord CE 3 Lite 5G

OnePlusNord CE 3 Lite 5G
(Foto: OnePlusNord)

Oneplus er klar med deres nyeste bugdet-mobil - OnePlus OnePlus Nord CE 3 Lite 5G. Den nye telefon med stor skærm og 108 MP kamera får følgeskab af høretelefonerne OnePlus Nord Buds 2 med billig støjreducering.

Priser og tilgængelighed

Prisen for OnePlus Nord CE 3 Lite 5G 8GB+128GB er 2.499 kr. i begge farvevarianter. OnePlus Nord Buds 2 8GB+128GB koster 549 kr. også i begge farvevarianter.

OnePlus Nord CE 3 Lite 5G

108 MP kamera, stor skærm og masser af batteri

OnePlus Nord CE Lite 5G er drevet af et stort batteri på 5000 mAh, som masser af batterilevetid. Det går stærkt med opladningen, for batteriet kommer med 67W SUPERVOOC Endurance Edition, der giver mulighed for at oplade batteriet til 80 pct. på 30 minutter. 67W SUPERVOOC Endurance Edition arbejder for at øge batteriets levetid og batteriets tilstand på lang sigt, så man kan bruge telefonen længere, uden at batteriet forringes. Telefonen er udstyret med 12 sensorer, der overvåger OnePlus Nord CE 3 Lite 5Gs temperatur og forhindrer, at enheden overophedes.

OnePlus Nord CE 3 Lite 5G giver brugerne et opgraderet kamerasystem, og det er den første OnePlus-smartphone med 108 megapixel i hovedkameraet, så brugerne kan indfange detaljerne i ethvert øjeblik. Smartphonen er udstyret med en 3x lossless zoom, så brugerne selv på lang afstand kan fotografere deres motiver klart og tydeligt. Med smartphonens 2 MP dybdeassisterende kamera kan brugerne justere dybden af motivet for at forbedre resultaterne i portrættilstand. For at sikre de allerbedste selfies tilføjer et 16 MP frontkamera og forbedret software flere detaljer til portrætter af mennesker. Brugerne kan også optage videoer med OnePlus Nord CE 3 Lite 5G's slowmotion-tilstand.

Hurtig underholdning på stor skærm

Underholdning udgør en central del af oplevelsen med OnePlus Nord CE 3 Lite 5G. Drevet af dens 6,72 tommer 120 Hz FHD display gør dens 91,4 pct. screen-to-body ratio – altså forholdet mellem skærmen og hele smartphonens krop – det muligt for brugerne at nyde langt mere indhold takket være den store skærm. OnePlus Nord CE 3 Lite 5G har en adaptiv opdateringsfrekvens på 120 Hz, der automatisk skifter opdateringsfrekvensen i forhold til brugsscenariet for at maksimere batteriets effektivitet. For yderligere at forbedre brugeroplevelsen kommer smartphonen desuden med Global DC Dimming; et forstærket system til baggrundsbelysning af skærmen, der giver brugerne mulighed for at se indhold i længere tid i omgivelser med svagt lys, idet øjenbelastningen reduceres. 

OnePlus Nord CE 3 Lite 5G er udstyret med et Qualcomm Snapdragon 695 5G-chipsæt, høj billedhastighed samt en længere gameplay. OnePlus Nord CE 3 Lite 5G konverterer intern lagring til op til 8 GB af midlertidig virtuel RAM for en hurtig indlæsning af apps. Ved at arbejde sammen med RAM-styring på serverniveau er smartphonen i stand til at køre applikationer gnidningsløst i baggrunden.

OnePlus Nord CE 3 Lite 5G kommer desuden forudinstalleret med det opdaterede OxygenOS 13.1, hvilket giver gamere en forhøjet oplevelse og brugervenlighed. Brugere kan hurtigt få adgang til deres spil med Quick Startup, og de kan undgå forstyrrelser med Game Focus Mode aktiveret. 

Med hensyn til lydkvalitet og tilbehør leverer OnePlus Nord CE 3 Lite 5G lyd af høj kvalitet med sit dobbelte højttalersystem og et lydniveau, der kan øges med op til 200 pct. Smartphonen kommer derudover også med et 3,5 mm jackstik til dem, der foretrækker kablede høretelefoner.

To farvevarianter og anti-fingeraftryk

OnePlus Nord CE 3 Lite 5G er designet til at imponere på de mest subtile måder og udstråler en simpel charme. Den fås i de to farvevarianter Pastel Lime og Chromatic Gray og har et klassisk tocirkel-kameralayout på bagsiden. Smartphonen kommer desuden med anti-fingeraftryk og en keramisklignende tekstur. Dens flade design med en 2,8D buet bagside og 8,3 mm tykkelse gør smartphonen behagelig for brugerne at holde i hånden. 

OnePlus Nord CE 3 Lite 5G og OnePlus Nord Buds 2

OnePlus Nord CE 3 Lite 5G og OnePlus Nord Buds 2 (Image credit: OnePlus)

OnePlus Nord Buds 2 med støjreducering

OnePlus Nord Buds 2 kommer med en opgradering af BassWave-funktionen og skal levere  klarere lydkvalitet. Høretelefonerne er udstyret med 12,4 mm ekstra store drivere med ekstra stor forstærkning for at øge baskvaliteten og give mere markante beats. Lyden er optimeret både under opkald, og når der lyttes til musik. 

For at forbedre lydoplevelsen yderligere reducerer OnePlus Nord Buds 2 baggrundsstøj gennem en Active Noise Cancellation-funktion på 25 dB og en dual-core-processor. OnePlus Nord Buds 2 anvender en AI-algoritme, som gør det muligt for brugerne at foretage klare opkald ved hjælp af et dobbelt mikrofonsystem, der forstærker den menneskelige stemme. Høretelefonerne har desuden Transparency Mode, hvor brugerne får mulighed for at afspille musik, mens de stadig kan høre stemmer udefra samt baggrundsstøj.

Lydkvaliteten er forbedret med en EQ med en række presets, herunder Balanced, Serenade, Bass og Bold. OnePlus Nord Buds 2 er designet i samarbejde med Dolby Atmos-teknologi, der forstærker højtalerlyden, og Dirac Audio Tuner der komplimenterer ydeevnen med højere lydkvalitet, når de er forbundet med en OnePlus-enhed.

Fastholder designet

OnePlus Nord Buds 2 ligner forgængeren, så hvis du kan Lide OnePlus Nord Buds, vil du også være glad for den nye udgave. I høretelefonerne er der anvendt bæredygtige materialer. Høretelefonerne fås i de to farvevarianter Thunder Grey og Lightning White.

OnePlus Nord Buds 2 har en batterilevetid på op til syv timer uden sit opladningsetui og 36 timer med etuiet. Det tager kun 10 minutter at oplade op til fem timers brug, når Active Noise Cancellation slås fra. OnePlus Nord Buds 2 her bedre sikret imod støv og vand takket være en certificeret IP55-klassificering. 

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.