I søgemaskinen Google, vil brugere nu få præsenteret flere oplysninger om, hvordan søgemaskinen fandt frem til, at du netop får vist de specifikke resultater du gør, når du har indtastet et søgeord.
Dette meldte Google ud torsdag. Tech-giganten udspecificerede, at brugerne vil kunne klikke på detaljer om, hvordan deres resultater matchede bestemte søgeudtryk for bedre at kunne afgøre, om oplysningerne er relevante. Det skriver Computerworld.
- Google skruer op for hastigheden i Chrome
- Syv overraskende danske verdensrekorder på Google
- Google Workspace med stor opgradering - tilpasset tiden efter Corona
Der har i lang tid været en diskussion om konsekvensen af at lade det være op til algoritmer i et black-boks-system at afgøre, hvad der præsenteres for brugere af eksempelvis søgemaskiner som Google.
Nogen af bekymringerne lyder, at algoritmens måde at vurdere relevans skaber en et ekkokammer, hvor indhold, der bliver præsenteret, aldrig formår at udfordre eller nuancere de emner, der ledes efter.
Dertil er Google ifølge Computerworld også tidligere på året begyndt på at advare brugere, når de søger på et emne, der udvikler sig hurtigt, og søgeresultaterne måske ikke er pålidelige.