Microsoft vil måske introducere ‘ultrahurtig’ teknologi til trådløs opladning for Surface-enheder
Ifølge et nyligt spottet patent
Microsoft arbejder konstant på at forbedre deres Surface-enheder, og et nyt patent som firmaet har udtaget, indikerer at en af måderne kan være udviklingen af et intelligent batteri, som kan oplades trådløst på ingen tid.
Dette patent, som blev offentliggjort i sidste uge og spottet af Windows Latest, beskriver innovative ‘intelligente batterier til ultrahurtig opladning’ rettet mod transportable computer-enheder, hvilket kan betyde både laptops og hybrider, såsom firmaets Surface-modeller, og også smartphones (faktisk er det en telefon, der er vist i de medfølgende diagrammer).
Det er dog meget sandsynligt, at hovedfokus vil ligge på Surface-serien, og den grundlæggende tanke med teknologien, er at bruge flere batterimoduler til at drive enheden i stedet for blot et enkelt. Disse moduler vil kunne oplades med en mere effektiv trådløs opladningsproces via en batteri-controller, hvilket vil resultere i en meget hurtigere opladning.
Og det ville uden tvivl være glimrende nyheder for Surface-brugere, som tidligere har haft problemer på batteri-området med forskellige gremlins, der har været hårde ved Microsoft’s hybrider gennem årene.
Prototype palaver
Det er selvfølgelig forudsat, at denne opladnings-teknologi rent faktisk er rettet mod disse enheder, og at den nogensinde kommer længere end til udviklingsafdelingen. Der bliver udtaget masser af patenter af mere eller mindre spekulativ slags, som aldrig kommer længere end til prototype-stadiet, så det er langt fra sikkert, at vi vil se nogen form for ultra-hurtig opladning fra Microsofts side. Vi har dog lov at håbe.
Det er også et faktum, at produkter gennemgår alle mulige forandringer igennem deres udvikling. Faktisk hørte vi i sidste uge, at Surface Go, det nyeste medlem af Microsofts serie, oprindeligt skulle have været drevet af en ARM-processor, fremfor den Intel Pentium Gold-CPU, som endte med at finde plads i den kompakte tablet.
- Vi har udvalgt de bedste laptops i 2018
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Darren is a freelancer writing news and features for TechRadar (and occasionally T3) across a broad range of computing topics including CPUs, GPUs, various other hardware, VPNs, antivirus and more. He has written about tech for the best part of three decades, and writes books in his spare time (his debut novel - 'I Know What You Did Last Supper' - was published by Hachette UK in 2013).