Microsoft klar med Surface Book 3 og Surface go 2 – hvilket er dårligt nyt for Apple
Surface Book 3 er udstyret med Ice Lake CPU’er og Nvidia 16-series GPU’er
Microsoft har netop afsløret sin nye Surface Book 3 samt Surface Go 2. Lanceringen kommer ikke som nogen overraskelse, da der længe har været rygter om de nye enheder – samt et par nye Surface Headphones. Lad os først tage et kig på Surface Book 3, som Microsoft kalder deres mest kraftfulde laptop til dato.
- Her er de bedste 15 tommer i 2020
- Her er de bedste Windows tablets på markedet
- Og dette er de bedste Windows laptops
Topmodellen i form af den nye Surface Book har en ydelse der er op til 50% højere sammenlignet med Surface Book 2, imens den har en påstået batterilevetid på 17,5 timer (forgængeren kunne give op til 17 timer ved normalt brug). Dette gælder 15 tommer-modellen. Ligesom tidligere kommer der også en model på 13 tommer.
Maskinerne bliver udstyret med Intel 10th-gen Ice Lake-processorer i form af Core i5-1035G7 eller Core i7-1065G7, og med Core i5 Surface får du også integreret Iris Plus grafik.
Surface Book 3-modellerne med i7-processorer får diskret Nvidia GPU; GeForce GTX 1650 med Max-Q på 13”-modellen og i 15”-modellen får vi et GTX 1660 Ti Max-Q eller et Quadro RTX 3000 Max-Q.
Microsoft understreger, at 15”-modellen med 1660 Ti har nok kræfter til at spille spil fra Xbox Game Pass i Fuld HD-opløsning med 60 billeder pr sekund. Hvad hukommelsen angår, kan du få op til 32GB RAM (3733MHz LPDDR4X), og lagerpladsen går op til 1TB eller 2TB i 15”-modellen, imens Microsoft lover, at Surface Book 3 får den hurtigste SSD i deres maskiner til dato.
Maskinerne får naturligvis Wi-Fi 6, men er samtidig udstyret med de samme porte som forgængerne (og samme skærm og grundlæggende design). En mindre forskel er, at USB Type-C-porten nu er USB 3-1 Gen 2 (i stedet for Gen 1), men vi får ikke Thunderbolt 3-understøttelse.
Intet af dette kommer som en overraskelse og meget var lækket på forhånd.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Prisen på Surface Book 3 starter fra 13.999 kr. og er tilgængelig fra den 21. maj.
Surface Go 2
Det viser sig samtidig, at rygterne omkring Sufarce Go 2 også holdt stik. Dette er den mest overkommelige maskine i Microsofts Surface-serie og den får en lidt større skærm på 10.5 tommer, mod de tidligere 10 tommer, men har alligevel samme mål som forgængeren.
Dette er gjort muligt via smallere kanter. Opløsningen er hævet en anelse til 1920 x 1280 (mod 1800 x 1200), og giver en lidt skarpere skærm (220ppi imod 217 – men det bemærker du næppe).
Surface Go 2 leveres med to typer af processorer: Intels Pentium 4425Y eller Core m3 CPU (en 8th-gen processor med et par år på bagen) – Microsoft udspecificerer ikke modellen, men vi gætter på, at der er tale om en Core m3-8100Y.
Microsoft hævder, at Surfavce Go 2 har en ydelse, der er op til 64% bedre, takket være Core m3-chippen, sammenlignet med forgængeren. Så stadig en pæn forbedring.
Som I Surface Book 3 har den nye Surface Go indbygget Wi-Fi 6, men ligner ellers sin forgænger. Batterilevetiden er opgivet til 10 timer, hvilket er en time mere end den oprindelige Surface Go. Mikrofonerne i Surface Go 2 er forbedret, så du har bedre lyd under videoopkald.
Du kan gøre din Surface Go personlig med covers og andet tilbehør, som kommer i et stort udvalg af farver, herunder sølv, sort, rød og blå. Prisen på Surface Go 2 starter fra 3.599 kr. og er tilgængelig fra den 12. maj.
Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.
FREE Man United vs Chelsea live stream: How to watch Premier League as van Nistelrooy takes charge at Old Trafford, free stream
How to watch New York Marathon 2024: live streams for race, free, start time
Conceicao vs Foster II live stream: how to watch boxing online from anywhere now, start time, full undercard