Madeleines mistænkte morder efterforskes i ny Viaplay Original

Madeleine
(Foto: Viaplay)

Den treårige britiske Madeleine McCanns forsvinden i portugisiske Praia da Luz den 3. maj 2007 er en af vor tids mest berygtede internationale forbrydelser.

Madeleine mistænkes at være blevet kidnappet, mens hun sov i sin seng på familiens ferietur, en forælders værste mareridt. Der skulle gå 13 år, før tysk politi i 2020 afslørede, at de mener at have fundet en hovedmistænkt i kidnapningen og drabet på Madeleine; den kendte pædofil og seksualforbryder Christian B, der afsoner en syvårig fængselsdom for voldtægt på en 72-årig kvinde. 

Madeleine McCann – The Prime Suspect har premiere den 19 maj på Viaplay.

Den treårige britiske Madeleine McCanns forsvinden i portugisiske Praia da Luz den 3. maj 2007 er en af vor tids mest berygtede internationale forbrydelser.

Madeleine mistænkes at være blevet kidnappet, mens hun sov i sin seng på familiens ferietur, en forælders værste mareridt. Der skulle gå 13 år, før tysk politi i 2020 afslørede, at de mener at have fundet en hovedmistænkt i kidnapningen og drabet på Madeleine; den kendte pædofil og seksualforbryder Christian B, der afsoner en syvårig fængselsdom for voldtægt på en 72-årig kvinde. 

"Da jeg startede efterforskningen af Christian B, stod det klart, at den brede offentlighed havde besluttet, at han var ansvarlig for kidnapningen og drabet på Madeleine McCann om aftenen den 3. maj 2007. Dette var en klar fortælling malet af den tyske anklager overfor verdens medier og den brede offentlighed. Men som altid med mine undersøgelser ser jeg udelukkende, med et fuldstændig upartisk blik, på alle beviserne, samt hvor stærke de er. Denne efterforskning i tre afsnit vil kunne præsentere den mest detaljerede og uafhængige undersøgelse til dato, som afslører helt nye oplysninger om efterforskningen af den hovedmistænkte i Madeleine McCanns forsvinden", siger Mark Williams-Thomas. 

Tv-journalist og tidligere kriminalpoliti Mark Willams-Thomas har fulgt Madeleine McCann-sagen siden 2007 og rapporterede fra Praia da Luz få dage efter hendes forsvinden. I Madeleine McCann - The Prime Suspect rejser han tværs over Europa for at undersøge Christian B i dybden fra barndommen til i dag, såvel som de konkrete oplysninger der kan binde ham til Madeleines forsvinden. Ambitionen er også at møde Christian B i fængslet for at høre hans version.

I løbet af programmet møder vi et galleri af personer med tilknytning til Christian B, herunder tidligere venner, naboer, bekendte og de personer, der anklager ham for forbrydelsen. Nogen har aldrig talt med medierne før. I dokumentarserien får vi et indblik i en mørk verden af kriminalitet og seksualforbrydere, hvor Williams-Thomas viser, hvordan aktive pædofile endda driver slikbutikker midt iblandt os. Serien stiller mange vigtige spørgsmål om både Christian B og Madeleine McCanns forsvinden.

Madeleine McCanns forsvinden er en af vor tids mest berygtede forbrydelser, og noget der har påvirket mennesker over hele verden. Sammen med vores original-serie om Natascha Kampusch er denne produktion helt i tråd med udviklingen af vores i forvejen meget stærke dokumentarsegment, hvor vinu  laver højkvalitetsproduktioner om internationale emner, som er velkendte for almenheden i alle vores regioner, siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer hos NENT Group.

Madeleine McCann - The Prime Suspect er produceret af ScreenDog Productions, hvor Simon Rawles er producer og instruktør, med Ed Kellie som executive producer. Eva Ramagge er executive producer hos NENT Group. Serien distribueres af Drive Media Rights.

Madeleine McCann - The Prime Suspect har premiere 19. maj på Viaplay, hvor alle tre afsnit udgives samtidig.

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.